Jeg er ved at skabe en ny arbejdssituation for mig selv og tager nye chancer, som jeg aldrig troede, at jeg turde. For knap et år siden gik jeg ned med stress på den arbejdsplads, jeg var på. Jeg var i stor mistrivsel og havde ikke lyttet til mig selv alt for længe. Flere gange i mit liv har jeg oplevet at løbe mod en mur, fordi jeg havde prøvet at passe ned i en kasse af normer sat fra samfundet og mine omgivelser. Til sidst har jeg nærmest ikke kunne trække vejret.

Jeg skaber mit eget arbejde

Men jeg har taget en beslutning om, at sådan skal det ikke være mere. Jeg kan ikke leve på en arbejdsplads, hvor det hele tiden handler om at præstere, og hvor det psykiske arbejdspres er stort. At være sammen med mange mennesker en hel dag, og skulle leve op til deres forventninger, er meget drænende for mig. Jeg bliver selv nødt til at kunne sige til og fra.

For lidt over en uge siden oprettede jeg mit eget CVR-nr, og jeg er nu officielt freelance tekstforfatter. De første opgaver har allerede tikket ind af døren, fordi jeg sendte en ansøgning med et blogindlæg til et bureau. En anden kontaktede mig selv på linked om spændende skriveopgaver.

Jeg har ikke engang en hjemmeside endnu, og alligevel har jeg fået flere kontakter. Det er ret vildt. Men jeg prøver også at tage det hele i lidt små skridt, så jeg selv kan følge med. Men jeg elsker at skrive og lege med sproget, så det er spændende, hvor det hele fører hen.

Vikariater giver min hjerne og psyke en pause

Det kræver ret meget psykisk at starte ud som selvstændig, og det er selvfølgelig også en udfordring økonomisk. Jeg har været på supplerende dagpenge, men føler også at det stjæler min tid og mit fokus. På det seneste har jeg taget flere kortere vikariater som tastemedarbejder, for at give min hjerne en pause fra iværksætteriet og dagpengesystemet. Jeg må indrømme, at det faktisk har fungeret ret godt for mig. Selvom det er svært at sige, at jeg som akademiker tager den slags arbejde. Men det har jeg haft brug for.

Omfavn dig selv

Lever du op til dit fulde potentiale, eller prøver du at passe ned i en kasse, som dine omgivelser eller dig selv har lavet? Hvad er det, du i virkeligheden har lyst til? Det er svære spørgsmål, men de er sunde at stille dig selv. I hvert fald hvis du er klar. Det var jeg ikke for bare 2 år siden.

Det er først nu, jeg har nået til en erkendelse og accept af, hvad jeg i virkeligheden har lyst til, og hvordan jeg drømmer om, at mit arbejdsliv skal være. Jeg har været lang tid om, at nå til det punkt jeg er i dag. Jeg har lært at acceptere og elske mig selv, som den jeg er. Min sårbarhed er ikke min svaghed, men min styrke.