Traditioner betyder en overlevering af skikke og værdier fra generation til generation. Der findes mange forskellige traditioner, som kan være mere eller mindre udbredte. Alene i Danmark har vi mange traditioner, og mange af dem er måske ikke engang så danske, som vi går og tror. Traditioner er gamle, og de gemmer på mange sjove og mærkværdige historier.

 

Fastelavn

Som mange andre danske traditioner har fastelavn sin oprindelse i Kristendommen. Fastelavn var et festmåltid inden fasten op til påskedag. I dag forbinder vi fastelavn med børn, der klæder sig ud og slå katten af tønden. I datiden var det voksne, der klædte sig ud, og nogle red rundt og tiggede mad til festen i bytte for en sang, lidt ligesom børn i dag går fra dør til dør for slik. At slå katten af tønden var heller ikke for børn for et par hundrede år siden. Hver gård skulle i stedet stille op med en ung mand på hest. Alle de unge mænd skiftedes så til at slå efter en tønde med en levende kat indeni. Ham, der slog tønden i stykker, blev kronet kattekonge. Men i stedet for en papirkrone som pris blev vinderen og hans gård fritaget fra at betale skat i et helt år.

 

Påske

Påsken er en vigtig højtid i Kristendommen, men hvor kommer påskeægget og påskeharen lige ind? Ja, påskeægget har mange symbolske betydninger som for eksempel frugtbarhed. Med tiden er det rigtige æg dog skiftet ud med et af chokolade, som efter signende gemmes af påskeharen. Påskeægget hører også sammen med mange lege, pynt og ikke mindst gækkebreve, hvor den, der ikke gætter rigtigt eller bliver gættet, skal give den hemmelige afsender eller heldige gætter et påskeæg. Gække betyder desuden drille og er rent faktisk en dansk tradition fra 1700-tallet. Dengang var gækkebrevet dog ikke for børn, men for forelskede unge. Også påskeharen stammer fra 1700-tallet, men den har sin oprindelse i Holland og Tyskland.

 

Store bededag

Den fjerde fredag efter Påske er Store Bededag. Som navnet siger, så var dagen tiltænkt som en dag, hvor man beder. Derudover fastede man fra kirkeklokkerne ringede aftenen inden Store Bededag til gudstjeneste og aftensang var overstået på selve dagen. I tidsrummet, hvor man skulle faste, måtte man heller ikke arbejde. På den måde opstår traditionen med de varme hveder, som bagerne bagte og solgte aftenen inden, så de kunne opvarmes på dagen. Traditionen er desuden dansk og stammer fra 1600-tallet, hvor biskoppen Hans Bagger indførte dagen i sin revision af alterbogen og gjorde bededagen lovfæstet. Du kan læse mere om den unikke danske tradition her.

 

1. maj

Arbejdernes internationale kampdag. Dagen, hvor unge som gamle mødes i Fælledparken og andre steder for at høre politiske taler. Den 1. maj har siden 1890 været arbejdernes internationale kampdag, men traditionen kan spores tilbage til Australien i 1856, hvor man demonstrerede for en 8-timers arbejdsdag. Denne slags demonstration for en 8-timers arbejdsdag bredte sig, og i 1886 besluttede de amerikanske arbejdere at fastlægge kampdagen til den 1. maj. I Danmark har 1. maj fundet sted i Fælledparken siden 1889, da politiet forbød demonstration i Københavns gader. Siden har traditionen spredt sig til resten af  landet. I mange år deltog arbejdere i demonstrationerne, selvom de blev truet med en opsigelse og blev trukket i løn. Først i 1963 fik ansatte i staten lov til at holde fri den 1. maj, og flere lokaloverenskomster gav også deres medlemmer ret til en fridag, mens flere kunne få lov til at holde en ubetalt fridag. Den dag i dag har nogle stadig ret til en halv eller hel fridag den 1. maj. Alle de dramatiske historier fra 1. maj kan der læses mere om her.

 

Studentertraditioner

Studenterkørsel. Også kaldet vogntur eller eksamenskørsel. Vi oplever den kun én gang fra vognen, men hvert år fylder studenterne Danmark med smil og huer i slutningen af juni. Vognturen kan dateres helt tilbage til slutninger af 1920’erne, men har med sikkerhed fundet sted fra begyndelsen af 1940’erne. Dengang foregik studenterkørslen med hestevogn. Der er derudover en tradition for at danse kædedans om springvand eller statuer, men de fleste holder sig til at køre hjem til eleverne, hvor familie og venner venter. Fra 1. juni 2016 har alle 2-årige ungdomsuddannelser lov til at køre vogntur, hvilket før var forbeholdt studenter fra STX, HHX, HTX samt HF. Ligeledes har traditionen for studenterhue også ændret sig gennem tiden fra indtil 1880’erne at have været sort til nu at være hvid med bordeaux bånd, hvis man er student fra STX. Siden 1990’erne og 2000’erne er der kommet mange flere slags huer til, så det nu ikke kun er de gymnasiale uddannelser, der afsluttes med huer. F.eks. har nyuddannede frisører en hue med lyserødt bånd og en saks som emblem. Det skal desuden nævnes, at studenterhuen er en nordisk tradition, som sandsynligvis er startet i midten af 1800-tallet, hvor norske og svenske studenter i ens huer afholdte studentermøder.

 

Advent

’Herrens komme’ hedder på latin ’Adventus Domini’, hvoraf navnet advent kommer. Man venter på Jesus’ fødsel. Til adventen hører også adventskransen med fire lys, som symboliserer de fire søndage inden juleaften. I dag kan adventskranse se meget forskellige ud, men i kirken har kransen lilla bånd, da lilla symboliserer forberedelse. Samme farve bruges inden Påske, og ligesom man engang fastede inden Påsken, fastede man også inden jul. I de fleste danske hjem har kransen rødt bånd om, men da adventskransen først kom til Danmark, var det med røde og hvide bånd. Adventskransen stammer nemlig fra Tyskland og blev udbredt i Sønderjylland under Anden Verdenskrig, hvor den med de rød-hvide bånd symboliserede danskhed.

 

Jul

Julen har mange traditioner. For eksempel julemanden, luciaoptog, Disneys juleshow og ikke mindst juletræet. Historien om julemanden tager udgangspunkt er Sankt Nikolaus, som levede i Lilleasien (nu Tyrkiet) i den 4. århundrede. Han er en helgen, som særligt katolikkerne dyrker, men han er blevet stor i Holland, da han var helgen for bl.a. søfarere. I 1600-tallet bragte hollandske emigranter så traditionen med til Nordamerika, hvor Sankt Nikolaus udviklede sig til Santa Claus – julemanden. Traditionen med luciaoptoget stammer fra 1700-tallets Sverige og Tyskland, men traditionen først kom til Danmark efter Anden Verdenskrig. Lucia er desuden en siciliansk martyr, som var god ved fattige. Disneys juleshov indgår også i mange danskeres jul, men den kom først til Danmark 9 år efter, at det blev sendt første gang i USA i 1958.

 

Traditioner er der nok af, men særligt det et pyntet grantræ er en mærkværdig tradition. Juletræet startede hos protestantiske familier, men kan også findes i katolske hjem. Traditionen stammer fra 1500-tallet, hvor den bredte sig fra Schweiz og derfra videre gennem Frankrig og Tyskland. I Danmark var det i første omgang kun tyskere og

dem med tyske aner, der tog juletræet til sig. Det første juletræ i Danmark blev sandsynligvis tændt i Sønderjylland i starten af 1800-tallet, og omkring 1830’erne var resten af landet så småt begyndt at tage traditionen til sig. Selve det med et pyntet grantræet som juletræ kommer fra Tyskland, hvor træerne både har været stillet op i private hjem og i fattige områder, hvor pynten har været spiselig. De rød-hvide farver på træet i form af hjerter og guirlander med flag stammer fra tiden efter 1864, hvor det i Sønderjylland var forbudt at flage. Med inspiration fra England og USA begyndte man efter Første Verdenskrig med farverige kugler og sneknug af glas samt andre skinnende ting. Julebukken er til gengæld svensk og kom til Danmark efter Anden Verdenskrig som symbol på det nordiske sammenhold. Mange af traditionerne er altså slet ikke startet i Danmark. Du kan få mere viden om julens traditioner her.