Eksempler på psykisk vold mod børn: 10 situationer du bør kende

Psykisk vold mod børn kan være svær at opdage. Den efterlader ikke nødvendigvis synlige mærker, men kan påvirke et barns selvværd, tryghed og psykiske trivsel. Her får du 10 konkrete eksempler på psykisk vold mod børn, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvor du kan få hjælp.

Måske har du oplevet, at en voksen gentagne gange kritiserer dig, gør dig bange eller får dig til at føle, at du aldrig er god nok. Måske kender du et barn, som virker utrygt derhjemme, eller du er i tvivl om, hvor grænsen går mellem almindelige konflikter og psykisk vold.

Det kan være svært at genkende psykisk vold, især når den kommer fra mennesker, man elsker og stoler på. Men det er vigtigt at vide, at børn har ret til at føle sig trygge, respekterede og elskede.

Hvad er psykisk vold mod børn?

Psykisk vold mod børn er handlinger eller et mønster af adfærd, hvor en voksen gentagne gange nedgør, truer, ydmyger, afviser eller skræmmer et barn.

Det kan eksempelvis være en forælder eller en anden voksen med ansvar for barnet, som får barnet til at føle sig værdiløst, uelsket eller konstant bange for at gøre noget forkert.

I modsætning til fysisk vold handler psykisk vold ikke nødvendigvis om slag eller andre fysiske overgreb. Den kan foregå gennem ord, handlinger, trusler, kontrol og følelsesmæssig manipulation.

Psykisk vold kan også forekomme i familier, hvor der udadtil ser ud til at være gode og trygge forhold.

Det er vigtigt at understrege, at en enkelt konflikt, et skænderi eller en uheldig bemærkning ikke automatisk er psykisk vold. Det er ofte gentagelserne, alvoren og den utryghed, som adfærden skaber, der er afgørende.

10 eksempler på psykisk vold mod børn

Psykisk vold kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nedenfor finder du 10 situationer, som kan være tegn på psykisk vold, særligt når de gentager sig og bliver en del af barnets hverdag.

1. Konstant kritik og nedgørelse

Et barn får igen og igen at vide, at det er dumt, udueligt eller ikke er godt nok.

Det kan eksempelvis være udtalelser som:

  • “Du kan aldrig finde ud af noget.”
  • “Du er en skuffelse.”
  • “Hvorfor kan du ikke bare være normal?”

Når et barn konstant bliver mødt med negative kommentarer, kan det begynde at tro på dem. Over tid kan det skade barnets selvværd og tro på egne evner.

2. Trusler og skræmmende adfærd

En voksen bruger trusler til at kontrollere barnets handlinger.

Eksempler kan være:

  • “Hvis du fortæller nogen om det her, får du problemer.”
  • “Hvis du ikke gør, som jeg siger, skal du ikke bo her mere.”
  • “Du skal nok få at se, hvad der sker.”

Trusler behøver ikke blive ført ud i livet for at skabe frygt. Alene oplevelsen af konstant at skulle passe på kan gøre barnet utrygt.

3. Ydmygelse foran andre

Et barn bliver gentagne gange gjort til grin eller udstillet foran søskende, familie eller venner.

Det kan eksempelvis være en forælder, som fortæller pinlige historier for at nedgøre barnet, gør nar af barnets udseende eller latterliggør dets følelser.

Når ydmygelser bliver en fast del af hverdagen, kan barnet begynde at føle skam og undgå sociale situationer af frygt for at blive udstillet.

4. At give barnet skylden for familiens problemer

Barnet får ansvaret for problemer, som det ikke selv er skyld i.

En voksen kan eksempelvis sige:

  • “Det er din skyld, at mor og far skændes.”
  • “Hvis du opførte dig ordentligt, ville jeg ikke være så vred.”
  • “Du ødelægger hele familien.”

Børn kan have svært ved at gennemskue, at ansvaret ligger hos de voksne. Derfor kan de komme til at føle stor skyld og forsøge at ændre deres egen adfærd for at skabe ro i hjemmet.

Et barn har aldrig ansvaret for, at en voksen vælger at udøve vold.

5. Isolation fra venner og familie

En voksen forsøger systematisk at begrænse barnets kontakt til andre mennesker.

Det kan være ved at forbyde kontakt med venner, forhindre barnet i at deltage i fritidsaktiviteter eller skabe konflikter, hver gang barnet ønsker at være sammen med andre.

Når et barn bliver isoleret, kan det miste vigtige relationer og personer, der ellers kunne have givet støtte og hjælp.

6. Tavshed og afvisning som straf

En voksen ignorerer bevidst barnet i længere tid for at straffe eller kontrollere det.

Barnet forsøger måske at få kontakt, men bliver mødt med kulde, tavshed eller en besked om, at den voksne ikke vil tale med det, før det har gjort noget bestemt.

Der er forskel på, at en voksen tager en kort pause for at falde til ro, og at tavshed gentagne gange bruges til at straffe barnet.

Vedvarende følelsesmæssig afvisning kan skabe usikkerhed om, hvorvidt barnet er elsket og accepteret.

7. Overdreven kontrol af barnets hverdag

En voksen forsøger at styre næsten alle dele af barnets liv på en måde, der skaber frygt eller begrænser barnets selvstændighed.

Det kan handle om ekstrem overvågning, urimelige begrænsninger af venskaber eller trusler om straf, hvis barnet udtrykker sin egen mening.

Alle børn har brug for rammer og passende grænser. Men der er forskel på omsorgsfuld opdragelse og kontrol, der systematisk undertrykker barnet.

8. At få barnet til at tvivle på sine egne oplevelser

En voksen benægter gentagne gange hændelser eller får barnet til at føle, at det ikke kan stole på sin egen hukommelse.

Det kan eksempelvis være:

  • “Det har jeg aldrig sagt.”
  • “Du finder bare på ting.”
  • “Du er alt for følsom. Det skete slet ikke sådan.”

Når det sker som en del af et manipulerende mønster, kan det kaldes gaslighting.

Barnet kan blive usikkert på sine egne følelser og oplevelser og begynde at tro, at det altid selv tager fejl.

Læs også: Hvad er gaslighting?

9. At sammenligne barnet negativt med søskende

Et barn bliver igen og igen sammenlignet med andre og får at vide, at det ikke lever op til familiens forventninger.

Det kan eksempelvis være:

  • “Din søster giver os aldrig de problemer.”
  • “Hvorfor kan du ikke være lige så dygtig som din bror?”
  • “Vi ville have det meget lettere uden dig.”

Gentagne nedværdigende sammenligninger kan skade barnets selvværd og forholdet til andre familiemedlemmer.

10. At leve med vold og konstant frygt i hjemmet

Et barn oplever, at en forælder truer, ydmyger eller udøver vold mod en anden i familien.

Selvom volden ikke er direkte rettet mod barnet, kan det være meget belastende at leve i et hjem, hvor man aldrig ved, hvornår den næste konflikt opstår.

Barnet kan forsøge at være ekstra stille, undgå at gøre noget forkert eller føle et ansvar for at beskytte andre familiemedlemmer.

At overvære vold i hjemmet kan i sig selv være skadeligt for barnets udvikling og trivsel.

Hvad er tegnene på psykisk vold hos børn?

Det er ikke altid let at opdage, om et barn er udsat for psykisk vold. Nogle børn fortæller åbent om deres oplevelser, mens andre skjuler deres følelser eller slet ikke ved, at det, de oplever, er forkert.

Mulige tegn på psykisk vold kan være:

  • Lavt selvværd: Barnet taler ofte negativt om sig selv eller føler sig utilstrækkeligt.
  • Angst og bekymringer: Barnet virker nervøst, anspændt eller bange for at gøre noget forkert.
  • Social tilbagetrækning: Barnet trækker sig fra venner, familie eller aktiviteter, det tidligere nød.
  • Overdreven tilpasning: Barnet forsøger hele tiden at gøre andre tilfredse og undgår konflikter.
  • Tristhed og humørsvingninger: Barnet virker mere ked af det, irritabelt eller vredt end tidligere.
  • Søvnproblemer: Barnet har svært ved at falde i søvn eller oplever hyppige mareridt.
  • Koncentrationsbesvær: Barnet har svært ved at koncentrere sig i skolen eller i hverdagen.
  • Frygt for bestemte voksne: Barnet bliver tydeligt utrygt omkring en bestemt person.

Disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet oplever psykisk vold. De kan også skyldes andre udfordringer.

Omvendt kan et barn godt være udsat for psykisk vold uden at vise tydelige tegn. Derfor er det vigtigt at lytte til barnet og tage bekymringer alvorligt.

Hvilke konsekvenser kan psykisk vold have for børn og unge?

Psykisk vold kan påvirke både barnets trivsel her og nu og dets udvikling på længere sigt.

Når et barn vokser op med gentagne ydmygelser, trusler eller utryghed, kan det påvirke barnets opfattelse af sig selv og andre mennesker.

Mulige konsekvenser omfatter blandt andet:

  • Usikkerhed og lavt selvværd
  • Angst, tristhed og psykisk mistrivsel
  • Vanskeligheder med at stole på andre
  • Problemer med at skabe og fastholde relationer
  • Følelser af skyld og skam
  • Udfordringer med at sætte grænser

Nogle unge opdager først som voksne, at det, de oplevede i barndommen, var psykisk vold.

Måske har man i mange år tænkt, at det bare var sådan, ens familie fungerede.

Men selvom noget har været normalt i ens barndom, betyder det ikke, at det var sundt eller acceptabelt.

Det er også vigtigt at huske, at følgerne er forskellige fra person til person. Med den rette støtte er det muligt at få det bedre og opbygge trygge relationer.

Er psykisk vold mod børn ulovligt i Danmark?

Ja. Alvorlig psykisk vold i nære relationer kan være strafbar efter dansk lovgivning.

I 2019 blev psykisk vold kriminaliseret i Danmark. Lovgivningen omfatter blandt andet visse former for gentagen, groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, som er egnet til utilbørligt at styre den anden person.

Det betyder dog ikke, at ethvert skænderi eller enhver hård bemærkning er strafbar psykisk vold.

Den juridiske vurdering afhænger blandt andet af handlingernes karakter, alvor, gentagelser og de konkrete omstændigheder.

Uanset om en bestemt handling kan straffes, har alle børn ret til beskyttelse mod vold og skadelig behandling.

Hvad skal du gøre, hvis du selv oplever psykisk vold?

Hvis du kan genkende nogle af eksemplerne fra dit eget liv, er det vigtigt at vide, at du ikke behøver håndtere situationen alene.

Det kan være svært at fortælle om psykisk vold, især hvis den person, der gør dig utryg, er en af dine forældre eller en anden, du holder af.

Her er nogle ting, du kan gøre:

  1. Tal med en voksen, du stoler på. Det kan være en lærer, et familiemedlem, en studievejleder eller en anden voksen, som får dig til at føle dig tryg.
  2. Fortæl om konkrete oplevelser. Du behøver ikke vide, om det juridisk er psykisk vold. Det er nok at fortælle, hvad der sker, og hvordan det påvirker dig.
  3. Søg rådgivning. Du kan tale med en rådgiver om dine oplevelser og få hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre.
  4. Tænk på din sikkerhed. Hvis du er bange for, hvordan en voksen vil reagere, behøver du ikke konfrontere personen. Søg hjælp hos en anden først.

Du behøver ikke have alle svarene, før du beder om hjælp.

Hvordan hjælper man et barn, der oplever psykisk vold?

Hvis du er bekymret for et barn, er det vigtigt at reagere med omsorg og tage barnets oplevelser alvorligt.

Start med at lytte og skabe et trygt rum, hvor barnet kan fortælle om sine oplevelser uden at føle sig presset.

Undgå at stille ledende spørgsmål eller kræve, at barnet fortæller alt på én gang.

Du kan eksempelvis sige:

  • “Jeg har lagt mærke til, at du virker ked af det. Har du lyst til at fortælle hvorfor?”
  • “Det lyder som noget, der er svært for dig.”
  • “Tak, fordi du fortæller mig det.”
  • “Det er de voksnes ansvar at passe på børn.”

Hvis du har grund til at tro, at et barn bliver udsat for psykisk vold eller andre alvorlige forhold, skal du kontakte barnets kommune og lave en underretning.

Alle borgere har underretningspligt, når de får kendskab til forhold, der bringer et barns sundhed eller udvikling i fare. Du behøver ikke selv kunne bevise, at der er tale om vold, før du underretter kommunen om en begrundet bekymring.

Læs mere om underretning af børn i mistrivsel på Borger.dk.

Hvor kan du få hjælp til psykisk vold?

Der findes flere muligheder for støtte og rådgivning, både hvis du selv oplever psykisk vold, og hvis du er bekymret for et barn eller en ung.

Tal anonymt med UngTilUng

Er du mellem 16 og 35 år og har du oplevet psykisk vold i din familie, eller er du i tvivl om, hvorvidt dine oplevelser er normale?

Hos UngTilUng kan du tale anonymt med en frivillig om de tanker og følelser, du går rundt med.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du skal sige. Måske har du bare brug for at fortælle nogen om det, du har oplevet, eller forstå, hvorfor bestemte situationer stadig påvirker dig.

Vores frivillige lytter, støtter og hjælper dig med at sætte ord på dine oplevelser.

Besøg UngTilUngs anonyme chat og se åbningstiderne

Chatten er ikke en akutberedskab eller en erstatning for myndighedernes hjælp, hvis et barn er i fare.

BørneTelefonen

Er du barn eller ung, kan du kontakte BørneTelefonen på 116 111.

Det er gratis og anonymt. Du kan også chatte med en rådgiver på BørneTelefonen.dk. Telefonen og chatten er døgnåbne.

Lev Uden Vold

Er du voksen, pårørende eller fagperson og har brug for rådgivning om vold i nære relationer, kan du ringe til Lev Uden Vold på 1888.

Hotlinen tilbyder gratis og anonym rådgivning døgnet rundt.

Er nogen i akut fare, skal du ringe 112.

Ofte stillede spørgsmål om psykisk vold mod børn

Hvad er de mest almindelige eksempler på psykisk vold mod børn?

Eksempler kan være gentagen nedgørelse, trusler, ydmygelse, isolation, overdreven kontrol og følelsesmæssig manipulation. Psykisk vold viser sig ofte som et mønster, hvor barnet bliver gjort utrygt eller får følelsen af at være værdiløst eller uelsket.

Kan forældre udøve psykisk vold uden at være klar over det?

Ja. En voksen kan have en skadelig adfærd uden selv at forstå konsekvenserne. Det ændrer ikke ved, at barnets oplevelser skal tages alvorligt. Den voksne har ansvaret for at ændre adfærden og søge hjælp.

Er det psykisk vold at råbe ad sit barn?

At hæve stemmen under et enkelt skænderi er ikke automatisk psykisk vold. Men gentagen råben, trusler og ydmygelser, der skaber frygt og utryghed hos barnet, kan indgå i et mønster af psykisk vold.

Kan psykisk vold påvirke en person i voksenlivet?

Ja. Oplevelser med psykisk vold i barndommen kan blandt andet påvirke selvværd, tillid og nære relationer senere i livet. Det betyder dog ikke, at alle får langvarige problemer. Støtte og hjælp kan gøre en vigtig forskel.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt det er psykisk vold?

Du behøver ikke selv afgøre, om dine oplevelser opfylder en bestemt definition. Hvis en relation gør dig bange, utryg eller påvirker din trivsel negativt, er det en god grund til at tale med nogen.

Du har ret til at føle dig tryg

Ingen børn skal vokse op med konstant frygt, nedgørelse eller følelsen af ikke at være gode nok.

Psykisk vold kan være svær at genkende, især når den kommer fra mennesker, man er tæt på. Men dine oplevelser og følelser er værd at tage alvorligt.

Hvis du genkender noget af det, du har læst, behøver du ikke stå alene med det.

Hos UngTilUng er der plads til at tale om det, der er svært.

Start med en anonym samtale hos UngTilUng

Du behøver ikke stå alene

Hos UngTilUng kan du få anonym chat med en frivillig, hvis du har brug for én at tale med.
Du kan også blive en del af vores digitale fællesskaber, hvor unge mødes om fælles interesser, samtaler og aktiviteter i et trygt online rum.