Ensomhed er en naturlig følelse, som de fleste mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. For nogle vil den bare forekomme i et bestemt øjeblik eller i bestemte situationer, mens andre kan risikere, at den tager styring over deres hverdag. Ifølge psykolog Ditte Charles kan man sammenligne ensomhed med sult; på samme måde som at sulten fortæller os, at vi mangler næring, så fortæller ensomhed os, at vi mangler samvær.

Ufrivilligt alene

Men ensomhed opleves ikke kun, når man er alene – og opleves ikke nødvendigvis, bare fordi man er alene. Mens nogle sagtens kan nyde deres eget selskab foran fjernsynet en fredag aften, så vil andre måske sidde til en stor fødselsdag med en dyb følelse af ensomhed. Ensomhed defineres altså både ved, at man er ufrivilligt alene, men i lige så høj grad ved, om man føler sig inkluderet i den gruppe mennesker, man befinder sig i. Står man alene med et problem eller en følelse, måske endda blandt venner, kan man risikere at føle sig forkert eller anderledes. Men ensomhed kan altså ramme os alle sammen – når som helst og hvor som helst, og det er utrolig vigtigt at huske på, når man skal overvinde den.

Ensomhed er tabubelagt

Det er vigtigt, at man ved, at der ikke er noget galt med at føle sig ensom. Og at man bestemt heller ikke er alene med følelsen. Faktisk er antallet af ensomme unge højere end nogensinde. Men der findes ensomhed i alle aldersgrupper og samfundslag; det er bare ikke noget, vi taler om. Men det bør vi. For der kan være mange årsager til, at man føler sig ensom, men fælles er, at man mangler nogle tæt på, som man kan betro sig til, og derfor kan tabuet gøre det endnu sværere at komme følelsen til livs.

Mange veje ud af ensomheden

”Vejene ud af ensomheden kan være meget forskellige. Den kan være kort eller lang, mulig eller umulig. Men der er veje og metoder til at lindre eller overvinde ensomheden. Og et første skridt kan være, at vi sammen begynder at aftabuisere ensomheden og tage den alvorligt, som det den er: en helt naturlig følelse, der fortæller om en oplevelse af, at ens sociale relationer og netværk ikke opfylder ens sociale behov og forventninger.”
Sådan lyder et godt råd fra Charles. Man er nødt til at acceptere, at ensomheden er reel og tro på, at der ikke er noget galt med, hvordan man har det. Hun opfordrer til, at man opsøger nye relationer, men understreger også vigtigheden af at passe på sig selv og tage det i sit eget tempo.

Hvis man føler sig tryggere ved at gøre op med ensomheden under ’kontrollerede forhold’, så findes der hjælpeorganisationer og væresteder som fx Ventilen eller Røde Kors, hvor man kan møde andre, som deler ens tanker og følelser, eller få hjælp til værktøjer til selv at bryde ud af ensomheden. Her vil man måske opleve, at ensomhed ikke er noget, der kan ses på det ydre.

Man overvinder altså ikke ensomhed med hvilket som helst socialt samvær. For at genbruge og udvide Charles’ sammenligning, så kan man sige, at hvis man føler sig sulten og kun stiller den med tomme kulhydrater, så vil den hurtigt komme tilbage igen. Kroppen har brug for proteiner, som holder længere og opfylder vores behov. På samme måde vil det være, hvis man ’stiller’ ensomheden med hvilket som helst selskab. Man kan sagtens have en masse venner, men hvis ingen af dem forstår en eller opfylder ens sociale behov, så kommer ensomheden tilbage igen. Man skal finde ud af, hvem ens ’proteiner’ er. Har man fx mistet et familiemedlem, så er antallet af venner ikke vigtigt, hvis man har brug for ligesindede, som forstår, hvad man går igennem. Så er det dem, der er ens proteiner.