Da jeg blev sat af på min højskole, og min mor havde sagt farvel og var gået, følte jeg mig som Palle alene i verden. Jeg kendte ikke nogen, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. Den første halve time var nok den sværeste, men derefter blev det kun bedre og bedre. Jeg mødte min roomie, og hun var sød. Efter at jeg har boet sammen med hende i en uge, så føles det som om, at jeg har kendt hende i mange år.

Man bliver helt fyldt med sanseindtryk, for der er mange mennesker, man skal lære navnet på, og mange nye rutiner man skal ind i. For nogle er det lettere, og for andre er det sværere, men det gode ved højskole er, at der er plads til alle. Hvis man har brug for at trække sig lidt og lige slappe af, så kan man sagtens det.

Jeg er personligt blevet overrasket over, hvor godt jeg kan lide at være på højskole. Inden man starter kan man jo godt være bange for, om det nu er noget for én. Der er selvfølgelig stadig tidspunkter, hvor det kan være svært. Man skal bare huske, at det er vigtigt selv at engagere sig, at man måske selv lige skal tage det første skridt og gå hen og sige hej til nogle, du måske ikke har snakket med endnu.

Hvis nogle overvejer at starte på højskole, så synes jeg, at man skal gøre det. Man kommer ind i et fantastisk fællesskab, hvor man får mange gode oplevelser med på vejen.