Økonomi er for alle: 3 råd til at mane økonomiskam til jorden

Økonomiskam er ikke kun for unge – mange voksne oplever (heller) ikke, at de rigtig har fået skovlen under økonomien. Alligevel opleves økonomiskam i særlig grad blandt unge, blandt andet fordi der i ungdommen ofte bare ikke er basis for verdens bedste økonomi, slet og ret fordi man som ung typisk har færre penge mellem hænderne. Men det er vigtigt at imødekomme økonomiskammen og mane den til jorden – her kommer hvorfor og tre råd til hvordan.

Alle har en økonomi – så husk at sætte dig ind i din

Økonomi er ikke kun for dem, der har en sund en af slagsen. Der findes simpelthen ikke nogen, der ikke har en økonomi. Spørgsmålet er, hvordan det står til med den og hvordan man forvalter den. Men at have en økonomi er et grundvilkår for at eksistere i et samfund – så man kan ligeså godt sætte sig ind i sin egen. Faktisk danner økonomien rammen om livet, i den forstand, at økonomi fungerer som rammen for det liv, der er muligt at leve. Drømme realiseres af økonomi – selvfølgelig også af mange andre menneskelige egenskaber – men det er for eksempel svært at købe et hus eller at studere, uden en klink på lommen. Hvis man begynder at tænke på økonomi som et neutralt begreb, forstået på den måde, at det er noget, alle mennesker har, så kan man begynde at komme en eventuel økonomiskam i møde – simpelthen ved at involvere sig ud af den. Der er ingen økonomi, der nogensinde er blevet bedre af, at man ikke åbner sin bankkonto, fordi man ikke ønsker at se hvordan det står til. En del af at have en økonomi er at tage ansvar for, hvordan det går med den. Økonomien er ikke passiv, den kan ikke køre sig selv eller styres af banken alene. Den er din, og derfor må du involvere dig i den. Her følger de tre råd til hvordan du kan gribe det an.

1. Handling giver handlekraft

Når du så har sat dig for at involvere dig i din økonomi, så kan man godt blive desillusioneret over hvad man finder. Måske står det værre til end man lige havde regnet med, og tallene indbyder ikke ligefrem til alle de caféture og rejser, man godt kunne tænke sig. Det kan godt være en mavepuster, og det er helt okay. Det er vigtigt at anerkende det, der er hårdt i at skulle se realiteterne i øjnene. Men det er ikke en holdbar løsning at lukke bankkontoen igen og sværge til, at bare man ikke åbner den, så kommer mavepusteren ikke. I stedet skal man sætte sig ind i sine udgifter og vurdere hvad man faktisk ønsker mulighed for at bruge penge på. Er den dyre morgenkaffe på vej på studie det, man ønsker at bruge penge på? Hvis ja, fantastisk! Så er der bare færre penge til caféturen senere. Økonomi er give and take, der skal skæres et sted. Det kan også være at kaffen faktisk slugte flere af pengene når det gøres op på månedsbasis, og at de penge faktisk kunne lægges til side og muliggøre en rejse, som du ønsker dig mere end morgenkaffen. Så er det med at begynde at lave sin egen kaffe og lægge pengene til side. Uanset hvad giver dine aktive handlinger dig muligheder for i højere grad at styre økonomien, så den i højere grad muliggør det, du ønsker dig, i det liv, du lever. Jo mere du aktivt handler for det du ønsker, des mere handlekraft vil du også føle – og det er langt mere motiverende, end at betragte bankkontoen som en skurk, som man skal gemme sig for.

2. Søg hjælp, råd og vejledning

Det er forskelligt, hvor gode forudsætninger man som ung har for at forstå og sætte sig ind i økonomi. Nogle er måske vokset op med forældre, som var revisorer eller professorer i økonomi, mens andre er vokset op med forældre, der heller ikke selv følte, at de havde helt overblik over pengene. Det første giver væsentligt andre forudsætninger end det sidste. Men uanset hvad, har man et ansvar for at sætte sig ind i økonomien. Det har måske ikke den store interesse, men ligesom med politik, danner det nu engang rammen om hele ens hverdag. Så uanset dit udgangspunkt, er første step at sætte dig ind i hvad du ved og ikke ved. Har du helt styr på forskudsopgørelsen, eller kommer den som en overraskelse hvert år? Ved du hvor dyr din bank er i forhold til andre? Har du tjekket dine forsikringer for nyligt? Der findes mange bøger og videoer om økonomi, som giver en basis indflyvning i disse emner. Og selvom det kan være demotiverende at vide mere om alt det, man ikke ved, så er selv en økonomiprofessor startet et sted engang. Så det er med at holde fast, og søge hjælp og rådgivning alle de steder man kan. Ring til din bank og spørg ind til deres gebyrer og hvordan de udregner priser. Send en mail til din forsikringsrådgiver (ja, du har én), og spørg til dine dækninger. Kontakt din fagforening og spørg, om de har et samarbejde med pengeinstitutter, der måske kan skaffe dig et bedre tilbud. Se din pensionsindbetaling(er) på pensionsinfo.dk. Der er mange steder der står klar til at hjælpe dig, uanset dit udgangspunkt. Husk dog på, at det ikke handler om at skubbe ansvaret over på andre. Du kan ikke bede din ven, din partner, din forælder eller din pensionsrådgiver om at styre din økonomi. Ansvaret ligger hos dig. Men dér ligger det også bedst, for ingen har i sidste ende indsigt i hvordan du bruger – og ønsker at bruge – dine penge, som dig.

3. Tænk langsigtet

Det er fristende at løse økonomiens kvaler med her-og-nu tækning. For 48 kroner for kaffen er jo ikke ret mange penge, vel? Især ikke målt op mod andre, større, udgifter som husleje eller forsikringer. Så kaffen er faktisk ikke så dyr en udgift igen. Eller hvad? Når du har med budgetter og regnskaber at gøre, er det vigtigt at tænke langsigtet. Udgifter hober sig op over lange perioder, og det er netop i disse lange perioder, at det, der virker som mindre udgifter kan vokse sig større, mens dem, som virker store, faktisk kan blive mindre over tid. For eksempel er der fradrag på kontingenter til fagforeninger, det bliver bare først tydeligt én gang om året, når skatten gøres op. Til gengæld bliver en daglig kaffe på 48 kroner til 17.856 kroner på et år. Mennesker bruger penge helt forskelligt, så der er ikke noget, der som sådan er mere rigtigt end andet, men det er et problem hvis beslutningerne tages i blinde, eller hvis man faktisk havde brug for pengene til f.eks. husleje og i stedet har brugt dem på kaffe, fordi man har tænkt for kortsigtet. Husk derfor at tænke langsigtet, også i forhold til indtægter (hvem har ikke prøvet at føle sig rig på lønningsdagen, for så at se et gabende sort hul på kontoen den 20.?) – så er du langt bedre rustet til at have en sund økonomi på langt sigt. En stor bonus er, at du også har mere ro i sindet, fordi du kan hvile i, at du ikke bruge penge i blinde.

Til slut skal du huske at give dig selv kredit for at sætte dig ind i det med økonomien – det er ikke nødvendigvis det fedeste, men det er dælme vigtigt. Sæt måske en timer og brug en halv time på regnskab og budget – og giv dig selv en lille belønning efterfølgende. Så føles det ikke så surt.