Omfavn de gode nerver og træd ind i ubehaget – og få en god studiestart

Udover selve studiestarten, er den første studietid også omvæltende i sig selv. Når man først har mødt sit hold og hilst på underviserne og studiet sådan rigtigt går i gang. Det kan være en vild omvæltning. Men ved at omfavne de gode nerver og øve sig i at træde ind i de følelser, der kan opleves som ubehagelige eller svære, kan studiestarten blive en rigtig god tid. Og det kan heldigvis også bruges generelt i studietiden.

’Gode’ nerver henviser ikke til, at nogle nerver som sådan er bedre end andre, ej heller at nogle nerver skulle være decideret ’dårlige’. Nerver er bare nerver. Nej, det refererer til, at de følelser der kan opstå omkring studiestart – eller generelt i situationer, hvor man er nervøs eller der på anden vis er noget på spil – kan føles som dårlige. Murren i maven føles ikke specielt fedt imens det står på, svedige håndflader og bankende hjerte heller ikke. Men de er ikke nødvendigvis advarselstegn. Det er helt normale og sunde reaktioner på, at man ikke er helt på hjemmebane og at der er noget, der kræver lidt ekstra for at komme på den anden side af dem igen. Det vigtige at huske er, at både de følelselsesmæssige og kropslige reaktioner nok skal slappe af igen, og at det, at blive i dem faktisk føles rigtig godt, når man er på den anden side. Når kroppen skal præstere, kræver det lidt ekstra, men det er sundt at træde ind i noget, der føles lidt usikkert – fordi vi vokser af det. Så når du skal sige tre fun facts om dig selv foran et helt hold af fremmede mennesker og du pludselig ikke kan huske hvem du overhovedet er, så træk vejret dybt og hvil i, at disse følelser gerne må være der. Læn dig ind i det milde ubehag, omfavn de gode nerver, og accepter situationen. Gennem denne accept mister ængsteligheden nemlig magt og det bliver nemmere at være i, fordi du kan sænke skuldrene en smule. Du kommer helt sikkert til at sige eller gøre noget, du ville ønske, du havde gjort anderledes, men det gør alle andre mennesker også. Og chancerne for, at alle andre har ligeså travlt med deres eget følelsesliv som du har med dit eget, er stor. Så prøv at undgå at udsætte dig selv for decideret pres, men vær i det lette ubehag, hvor du kan mærke, at du bliver glad for at have gjort det, når det mest ubehagelige er overstået. Tænk tilbage på andre gange, hvor du har formået at gøre noget, du var nervøs for, og husk på, at du har klaret svære stunder før. Og følelser er ikke farlige. Tværtimod kan de fortælle dig noget vigtigt om, hvad du prioriterer, hvad du synes om dit studie, dine medstuderende og dig selv. Men de kan også løbe af sporet med dig og i det tilfælde er det helt på sin plads bare at lade nogle af tankerne og følelserne passere. Ikke skubbe dem væk, men registrere dem og vise dem på vej igen. Det handler om at øve sig i, at kende forskellen på de tanker og følelser, som man skal tage fat i og hvilke man skal lade gå. Om hvilke typer af pres, der føles svære, men ultimativt gode, og hvilke der blot er for meget. Hvad for en type præstation, der er sund og som skaber udvikling og fornyet mod, og hvilke der blot avler mere pres og ubehag. Det er ikke nemt, og det skal det heller ikke være. Det er en livslang menneskelig øvelse og er blot en del af, at være en person, der kontinuerligt lærer sig selv bedre at kende. Det, der betyder noget, er, at man prøver, man forsøger, og man vover sig lige derud, hvor man kan mærke, at det bliver en smule vildt – og accepterer at nerverne følger med for en stund. De gode nerver skal omfavnes, så de mister lidt af vildskaben, de skal sættes fri for at kunne inddæmmes lidt. Det lyder paradoksalt og kan også føles lidt grænseoverskridende – men det er ofte lige her, man udvikler sig allermest.

Rigtig god studiestart.