Forventninger

Vi bliver mødt med mange forventninger, når det kommer til vores valg af uddannelse. Måske er dine forældre læger og forventer, at du også skal studere medicin. Måske er din far tømrer og håber, at du vælger samme profession. Måske har du nogle forældre, der altid har sagt, at du skal have en bedre uddannelse end de fik. Og er der nogle, vi gerne vil gøre stolte, så er det vores forældre. Hvis man er i tvivl om, hvad man skal uddanne sig til, så spiller forældrenes holdning en stor rolle. Det kan også være, at det er vennerne, der påvirker dit valg af uddannelse. Måske har du og din veninde en gammel aftale om at blive frisører. Måske studerer en af dine venner jura eller dansk og prøver at få dig til at vælge det samme. Og nogle gange kan tanken om et være sammen med venner på uddannelsen virke som det rigtige, selvom du egentlig havde overvejet at studere noget andet.

Men den største påvirkning kommer fra samfundet. Det er samfundet, som italesætter, hvad det ’helt rigtige’ valg af uddannelse er. Eller måske rettere er det politikerne, der prøver at bestemme, hvad unge skal uddanne sig til. Om der skal være flere IT-uddannede, ingeniører eller håndværkere, fastslår de gennem forskellige tiltag og adgangskrav. Derudover sætter de rammerne for, hvor lang tid en uddannelse skal tage at gennemføre og hvilke fag, der skal lukkes eller bestå. For samfundet er den rigtige uddannelse den, der kan uddanne dig til den arbejdskraft, som det forventes at erhvervslivet efterspørger i fremtiden. Så måske skulle du alligevel blive ingeniør i stedet for at vælge et humanistisk retning, selvom det er det, du brænder for, fordi fremtidsperspektivet lige nu ser bedre ud for ingeniører.

Uddannet til arbejdsløshed

Ved fremdriftsreformen 2016 blev det fastlagt, at ’der skal uddannes efter behov’ ud fra, hvad arbejdsmarkedet har brug for. Det ’helt rigtige’ valg af uddannelse er altså ikke at vælge det, du kan blive dygtigst til, men i stedet at vælge det, som samfundet mener, at der er brug for. Men hvad så, når vi også får at vide, at vi skal blive dygtigere? Du bliver hverken dygtig eller lykkelig af at studere noget, som ikke interesserer dig. I stedet risikerer du at droppe ud, fordi du ikke har motivationen til at gennemføre den ’rigtige’ uddannelse. Desuden er det usikkert at vælge uddannelse ud fra, hvad der muligvis vil være efterspørgsel på i fremtiden. Arbejdsmarkedet kan tage en anden drejning end forventet, og derfor vil det aldrig være sikkert, at den ’rigtige’ uddannelse på længere sigt ender med at være rigtig – hverken for dig eller for arbejdsmarkedet.

Det rigtige valg

Men hvad er så det rigtige valg? Det kan kun du afgøre. Forældre, venner og samfund ved ikke, hvad lige præcis den rigtige uddannelse er for dig. Den rigtige uddannelse er ikke den, som dine forældre har. Den rigtige uddannelse er ikke, hvad politikerne mener. Den rigtige uddannelse er den, hvor DU kan dygtiggøre dig og blive den bedste til det, du brænder for. Den rigtige uddannelse er den, som du glæder dig til at starte på, og som du har lyst til at bruge flere år på at gennemføre, fordi den interesserer dig. Og dine jobmuligheder vil sandsynligvis være bedre, hvis du er god, til det du brænder for, end hvis du slæber dig igennem en uddannelse, som ikke interesserer dig. Desuden er der altid mulighed for at efteruddanne sig eller skifte uddannelse, hvis det viser sig, at man ikke valgte rigtigt i første hug. Men sandsynligheden for at vælge den ’helt rigtige’ uddannelse i første hug er at følge din intuition. Så vil det med tiden vise sig for forældre og samfund, at deres bud på den ’rigtige’ uddannelse ikke var rigtig.