Gaslighting

Gaslighting er en form for psykisk vold, hvor en person forsøger at underminere din egen virkelighedsopfattelse. Det er psykologisk manipulation, der kan have alvorlige psykologiske konsekvenser.

Guide til børn og unge: Sådan stopper du gaslighting

Denne guide giver dig større forståelse af gaslighting, så du kan genkende tegnene og stå stærkere.

Nøglepunkter:

• Gaslighting er manipulerende adfærd, der får dig til at tvivle på din egen dømmekraft.
• Gaslighting kan forekomme i mange sammenhænge.
• Gaslighting kan håndteres ved at søge støtte, sætte grænser og styrke din mentale sundhed.

Hvad er gaslighting?

Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor en person gentagne gange forsøger at få dig til at tvivle på din egen opfattelse af virkeligheden.

Manipulationen kan føre til, at du mister tilliden til dine egne tanker og følelser. Du begynder at tro, at du husker forkert, og dine reaktioner er overdrevne. Det er en form for manipulation, der nedbryder din mentale styrke og dit selvværd.

Definition: Gaslighting er en form for psykisk vold, hvor en person bevidst manipulerer en anden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse, hukommelse og dømmekraft.

Hvad betyder gaslighting? 4 typer af psykisk manipulation

Gaslighting kan tage flere former. Her er fire typer, du bør kende:

#1 Løgn

Gaslighteren lyver bevidst og fastholder løgnen, selv når du konfronterer vedkommende med fakta. Du begynder at tvivle på din hukommelse og din dømmekraft.

#2 Benægtelse

Benægtelse er et centralt værktøj. Gaslighteren nægter, at bestemte handlinger eller samtaler har fundet sted. Du ender med at føle dig ofte forvirret og usikker.

#3 Ansvarsfralæggelse

Gaslighteren vender ansvaret om, så offeret føler sig skyldig. Dine egne følelser bliver gjort til problemet i stedet for gaslighterens adfærd.

#4 Tvang

Tvang handler om social kontrol. Gaslighteren bruger pres og trusler til at styre dine handlinger og skabe afhængighed. Målet er at lade manipulationen føre dig til et punkt, hvor du ikke tør handle selvstændigt.

Citat:

“Gaslighting er en af de mest skadelige former for psykisk manipulation, fordi offeret langsomt mister tilliden til sig selv uden at opdage det.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Hvem bruger gaslighting i praksis?

Flere personlighedstyper kan udøve gaslighting. Her er tre typer på, hvem der typisk kan bruge gaslighting:

1. Personer med narcissistiske træk bruger ofte gaslighting til at opretholde magt og kontrol.
2. Personer med borderline kan udvise manipulerende adfærd som gaslighting.
3. Personer med psykopatiske træk bruger gaslighting målrettet og kalkuleret uden empati.

Hvem bliver typisk gaslightet?

Alle kan blive udsat for gaslighting. Det rammer dog ofte personer med lavt selvværd, som allerede tvivler på sig selv. Unge mennesker i nære relationer er særligt sårbare. Du behøver ikke have en bestemt personlighedstype for at opleve gaslighting, men typisk er følgende tre typer ekstra udsatte:

1. Personer med lavt selvværd og stor usikkerhed.
2. Unge i deres første parforhold.
3. Mennesker i afhængighedsforhold, hvor magtbalancen er skæv.

Er gaslighting en bevidst handling?

Gaslighting kan være både bevidst og ubevidst. Nogle gaslightere planlægger bevidst deres manipulerende adfærd for at opnå kontrol. Andre gør det ubevidst som indlært adfærd. Uanset årsagen er konsekvenserne alvorlige. Når gaslighteren gentagne gange underminerer din virkelighed, skader det dit mentale helbred.

Opsummering: Uanset om gaslighting er bevidst eller ubevidst, er resultatet det samme: offeret mister tilliden til sine egne oplevelser og sin egen dømmekraft.

Hvorfor sker gaslighting? 4 typiske årsager

Gaslighting sker af flere grunde. Her er fire typiske årsager:

1. Behov for kontrol: Gaslighteren ønsker magt over andre menneskers tanker og handlinger.
2. Usikkerhed: Gaslighteren dækker over egen usikkerhed ved at nedgøre andre.
3. Indlært adfærd: Gaslighteren har selv oplevet manipulerende adfærd i barndommen.
4. Manglende empati: Gaslighteren ignorerer, hvordan manipulationen påvirker andre.

Hvordan ved man, om man bliver gaslightet? 10 klassiske tegn

Det kan være svært at genkende gaslighting, fordi det sker gradvist. Her er ti tegn, du bør være opmærksom på:

1. Du stiller konstant spørgsmål ved dine egne oplevelser.
2. Du føler dig ofte forvirret og tvivler på din hukommelse.
3. Du undskylder hele tiden for din adfærd.
4. Du føler, at du aldrig gør noget rigtigt.
5. Du isolerer dig fra venner og familie.
6. Du har svært ved at tage beslutninger.
7. Du oplever øget angst og depression.
8. Du føler dig konstant usikker på dig selv.
9. Du oplever, at din virkelighedsopfattelse ikke giver mening for andre.
10. Du frygter, at du er ved at miste forstanden.

Hvilke konsekvenser har gaslighting?

Konsekvenserne af gaslighting kan være ødelæggende. Den vedvarende forvirring nedbryder dig langsomt:

• Angst og depression er blandt de mest almindelige konsekvenser.
• Lavt selvværd og manglende tro på egne evner.
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) i værste fald.
• Social isolation og tab af nære relationer.
• Svært ved at stole på andre mennesker fremover.

Citat:

“Mange unge, der oplever gaslighting, udvikler angst og depression, fordi de konstant tvivler på sig selv og deres egen virkelighed.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Hvor finder gaslighting sted? 4 konkrete eksempler

Gaslighting finder sted i mange sammenhænge. Her er fire eksempler:

#1 Gaslighting i parforhold

I parforhold kan gaslighting være forbundet med utroskab. Partneren benægter utroskab og får dig til at tvivle på din opfattelse. Du ender med at tro, at du er jaloux uden grund.

#2 Gaslighting på arbejdspladsen

En leder eller kollega kan bruge gaslighting ved at benægte aftaler eller nedgøre dit arbejde. Du begynder at tvivle på dine egne kompetencer.

#3 Gaslighting fra forældre

Gaslighting fra forældre sker, når en forælder konsekvent afviser barnets følelser. Et eksempel er en far, der manipulerer sin hustru og sine børn til at tvivle på deres oplevelser.

#4 Gaslighting fra søskende

Søskende kan bruge gaslighting ved at fordreje begivenheder fra barndommen og får dig til at stille spørgsmålstegn ved dine egne erindringer.

Opsummering: Gaslighting kan finde sted overalt – i parforhold, på arbejdspladsen og i familien – og det er vigtigt at genkende mønsteret, uanset hvor det opstår.

Test: Er du udsat for gasligting?

Stil dig selv disse spørgsmål:

• Føler du dig konstant forvirret i dine relationer?
• Tvivler du ofte på dine egne tanker?
• Føler du, at du skal undskylde for alt?
• Husker du situationer anderledes end den anden person?
• Har du mistet tilliden til din egen dømmekraft?

Svarer du ja til flere af disse, kan du være udsat for gaslighting. Søg støtte.

Håndtering af gaslighting: 10 gode råd til børn og unge

Her er ti råd til at håndtere gaslighting og stå stærkere:

1. Stol på dine egne følelser – de er altid gyldige.
2. Skriv hændelser ned som dokumentation.
3. Sæt klare grænser over for den person, der gaslighter dig.
4. Tal med en ven, et familiemedlem eller en rådgiver, du stoler på.
5. Hold fast i din egen virkelighed – stol på det, du ved er sandt.
6. Lær at genkende manipulationen, når den sker.
7. Tag afstand fra gaslighteren, når det er muligt.
8. Søg professionel hjælp, hvis du oplever angst eller depression.
9. Styrk din mentale sundhed med selvpleje og gode rutiner.
10. Husk, at gaslighting ikke er din skyld – du fortjener respekt.

Citat:

“Det vigtigste skridt er at søge støtte – ingen skal stå alene med gaslighting.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Gratis tilbud til børn og unge: Få hjælp til at håndtere gaslighting

Hos Ungtilung.dk tilbyder vi gratis rådgivning til unge i alderen 16-35 år. Hvis du oplever gaslighting eller andre former for psykisk vold, er du ikke alene. Vores rådgivere hjælper dig med at forstå din situation og genvinde tilliden til dine egne oplevelser. Kontakt os anonymt – vi er her for dig.

Konklusion: Gaslighting er en alvorlig form for psykisk vold, der kan ramme alle, men med den rette viden, klare grænser og professionel støtte kan du genvinde tilliden til dig selv.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål