Skribent: Julie mj
Jeg er kommunikations- og fællesskabskoordinator hos UngTilUng. I min fritid dyrker jeg crossfit, løber en del, læser mange bøger, bruger tid med mine søde veninder og familie, og så kan jeg også godt lide at være kreativ. Jeg bor i en skøn lejlighed i Roskilde.
Jeg har ansvaret for de digitale fællesskaber her hos UngTilUng.
Med en baggrund som cand.mag. i Dansk og Psykologi brænder jeg enormt meget for koblingen mellem det gode og løftende fællesskab og unges mentale trivsel. Det vigtigste for mig er at sikre, at UngTilUng er et trygt og fedt sted at være med i et fællesskab, hvor ingen føler sig alene med deres tanker.
Jeg bruger også min faglige viden til at skrive artikler til vores hjemmeside indimellem. Når jeg kaster mig over tastaturet, tager jeg ofte udgangspunkt i de ting, som jeg selv mærkede på egen krop, da jeg var yngre. Jeg skriver derfor særligt til unge, der kæmper med:
- Det indre pres: Om selvværd, krop og følelsen af ikke at være god nok.
- Studielivet: Når forventninger og karakterer fylder det hele.
- Relationer: Alle de svære (og dejlige) dilemmaer i venskaber og kærlighed.
Jeg håber at kunne gøre de svære emner lidt lettere at bære ved at kombinere min psykologiske baggrund med en ærlig, personlig vinkel. Vi skal turde tale om det, der gør ondt, så det kan komme til at gøre mindre ondt.
Har du spørgsmål til vores fællesskaber, til mig eller har du en idé til et emne, jeg skal tage op? Du er altid velkommen til at række ud.
- Skriv til mig: jmj@ungtilung.com
- Følg med på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/julie-marie-jensen-263971232/ ”











