Angst

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Mange mennesker oplever forskellige former for angst på et tidspunkt i livet. Angst er en naturlig følelse, som alle kender til. Den opstår, når vi føler frygt for noget truende. Men når angsten vokser og bliver en konstant tilstand, kan det påvirke hele dit liv.

Angst kan ramme alle uanset alder, køn eller baggrund. Men børn og unge er særligt sårbare. Hos Ungtilung.dk hjælper vi børn og unge i alderen 16-35 år med at håndtere angsten. Vi tilbyder gratis hjælp, så du kan leve et normalt liv igen.

Uanset om du oplever skolevægring, social angst, panikangst eller generaliseret angst, står vi klar til at støtte dig.

Guide til pårørende: Når børn og unge får angst

Er du pårørende til et barn eller en ung person med angst? Så ved du, hvor svært det kan være at se én, du holder af, kæmpe med sin angst. Det er vigtigt at forstå, at angst ikke er noget, den unge selv vælger. Angst skyldes ofte en kombination af psykologiske og sociale forhold samt kemiske processer i hjernen.

Din støtte kan gøre en afgørende forskel i den unges liv. Som pårørende kan du gøre en stor forskel. Du kan hjælpe den unge med at håndtere situationen og finde den rette behandling. Vær tålmodig og lyttende. Undgå at sige, at de bare skal tage sig sammen. Angst er en reel udfordring, der kræver professionel hjælp.

Nøglepunkter:

• Angst er en naturlig reaktion, men når den bliver konstant og uden reel fare, kræver den professionel behandling.
• Kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive behandling og kan kombineres med medicin ved alvorlig angst.
• Hos Ungtilung.dk får børn og unge i alderen 16-35 år gratis hjælp til at håndtere angsten og leve et normalt liv.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig reaktion på fare eller trussel. Det er kroppens måde at beskytte os på. Når man står over for en reel fare, aktiverer kroppen en alarmreaktion. Man oplever f.eks. hjertebanken, hurtig vejrtrækning og anspændte muskler. Dette er normale fysiske reaktioner, der forbereder os på at flygte eller kæmpe.

Normal angst er kortvarig og forsvinder, når faren er overstået. Men for mennesker med angst opstår disse kropslige reaktioner uden en reelle fare. De oplever intens frygt i hverdagssituationer. Angsten bliver frit flydende og er til stede hele tiden. Dette kan føre til alvorlig angst, der kræver behandling.

Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og angstlidelser. Normal angst hjælper os med at overleve. Angstlidelser begrænser vores liv.

Definition: Angst er en vedvarende følelse af frygt, uro eller bekymring, som kan opstå uden en konkret trussel og påvirke tanker, krop og adfærd.

Er angst farligt?

Angst i sig selv er ikke farligt. De fysiske symptomer, du oplever under angst, er ubehagelige, men de skader ikke kroppen. Dit hjerte kan banke hurtigt, og du kan have svært ved at trække vejret. Men dette er kroppens naturlige alarmreaktion. Du kan ikke dø af angst. Dog kan ubehandlet angst føre til andre problemer.

De fleste mennesker med langvarig angst udvikler også depression eller andre psykiske sygdomme. Angst kan også påvirke dine sociale forhold og din evne til at fungere i hverdagen. Mange undgår situationer, der udløser angst. Dette kan føre til isolation og ensomhed.

Derfor er det vigtigt at søge hjælp, hvis angsten påvirker dit liv.

Citat:

“Angst føles farlig, men for de fleste børn og unge er den en naturlig reaktion, som kan forstås og håndteres med den rette støtte.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Hvordan føles angst? 11 tegn og symptomer

Symptomer på angst kan variere fra person til person. Både psykiske symptomer og fysiske symptomer er almindelige. Nogle oplever primært kropslige reaktioner, mens andre kæmper mest med tanker. Her er de 11 typiske tegn, du skal være opmærksom på:

1. Kvalme: Kvalme er et hyppigt symptom ved angst. Når kroppen er i alarmberedskab, påvirkes fordøjelsessystemet. Mange unge oplever kvalme før sociale situationer eller udfordrende opgaver.
2. Træthed: Angst er udmattende. Kroppen bruger meget energi på at være i konstant alarmberedskab. Derfor føler mange mennesker med angst sig trætte og udkørte, selv efter en god nats søvn.
3. Tunnelsyn: Under intens angst kan synet blive påvirket. Nogle oplever tunnelsyn, hvor perifert syn forsvinder. Dette er en del af kroppens stressrespons.
4. Ondt i maven: Mavesmerter er blandt de mest almindelige fysiske symptomer ved angst. Nervesystemet og tarmen er tæt forbundet. Når angsten udløser alarmreaktioner, mærkes det ofte i maven.
5. Tankemylder: Mange unge med angst oplever tankemylder og overtænkning. Tanker kører rundt i hovedet uden pause. Det er svært at fokusere på én ting ad gangen. Dette skaber overdrevne bekymringer om fremtiden.
6. Angstanfald: Et angstanfald er en pludselig bølge af intens frygt. Symptomerne er kraftige og skræmmende. Du kan føle, at du mister kontrollen. Anfald varer typisk 10-30 minutter, men følelsen af angst kan fortsætte længere.
7. Tvangstanker: Tvangstanker er uønskede, gentagende tanker, der skaber angst. De er påtrængende og svære at kontrollere. Mange unge med angst kæmper med tvangstanker dagligt.
8. Angst stik i hjertet: Nogle oplever stikkende smerter i brystet ved angst. Dette skyldes muskelspændinger og ændret vejrtrækning. Det er ubehageligt, men ikke farligt. Dog bør brystsmerter altid undersøges for at udelukke fysiske sygdomme.
9. Trykken for brystet: Trykken for brystet er et typisk symptom ved angst. Mange beskriver det som en tung vægt på brystkassen. Det kan gøre det svært at trække vejret dybt.
10. Gyngende svimmelhed: Svimmelhed er almindeligt ved angst. Nogle oplever en gyngende fornemmelse, som om de er på en båd. Dette skyldes ændringer i vejrtrækningen og spændinger i nakken.
11. Hurtig hjertebanken om natten: Mange unge oplever hurtig hjertebanken om natten. Når kroppen falder til ro, kan angsten blusse op. Det kan gøre det svært at falde i søvn og forstyrre nattesøvnen.

Opsummering: Angst viser sig forskelligt, men når både krop og tanker reagerer samtidig, er det et tydeligt tegn på, at angsten har brug for opmærksomhed og støtte.

Hvorfor får man angst? 6 typiske årsager

Der er mange faktorer, der kan få os til at udvikle angst. Ofte er det en kombination af arv, miljø og livsoplevelser. Traumatiske oplevelser i barndommen øger risikoen. Stress og pres i hverdagen spiller også en stor rolle. Her er de 6 vigtigste årsager, som ofte udløser angsten:

1. OCD: OCD og angst hænger ofte sammen. Tvangstanker skaber intens angst, som fører til tvangshandlinger. Det bliver en ond cirkel, der er svær at bryde uden hjælp.
2. Stress: Stress og angst forstærker hinanden. Langvarig stress udmatter nervesystemet og kan udløse angst. Mange unge oplever stressudløst angst i forbindelse med eksamen, arbejde eller sociale forventninger.
3. Autisme: Personer med autisme har øget risiko for at udvikle angst. Udfordringer med sociale situationer og sensorisk overbelastning kan udløse angsten. Forståelse og tilpasset støtte er afgørende.
4. Alkohol: Alkohol og angst har en kompleks sammenhæng. Alkohol kan midlertidigt mindske angsten, men forværrer den på længere sigt. Mange bruger alkohol som selvmedicinering, hvilket skaber afhængighed.
5. Depression: Depression og angst optræder ofte sammen. De deler mange symptomer og kan forstærke hinanden. Behandling af depression kræver også fokus på angsten.

Citat:

“Angst opstår sjældent af én enkelt årsag, men udvikler sig ofte i samspillet mellem belastninger, tanker og den måde kroppen reagerer på.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Hvilke typer af angst findes der? 21 former

Der findes mange forskellige former for angst. Nogle er knyttet til specifikke situationer, mens andre er mere generelle. Det er vigtigt at identificere din angsttype for at få den rette hjælp. Her præsenterer vi 21 typer, som børn og unge oplever:

1. Fuglefobi: Frygt for fugle kan være meget begrænsende. Personen undgår steder, hvor fugle opholder sig.
2. Trypofobi: Ubehag ved at se huller eller klynger af små huller. Kan udløse fysiske reaktioner som kvalme.
3. Emetofobi: Intens frygt for at kaste op. Kan føre til undgåelse af mad og sociale sammenhænge.
4. Agorafobi: Frygt for åbne pladser eller steder, hvor det er svært at flygte. Kan begrænse bevægelsesfriheden markant.
5. Dødsangst: Intens frygt for døden eller tanker om at dø. En form for eksistentiel angst, der kan være overvældende.
6. Brontofobi: Frygt for tordenvejr. Lyden af torden kan udløse panik og angstsymptomer.
7. Panikangst: Pludselige, intense angstanfald uden tydelig årsag. Symptomerne inkluderer hjertebanken og åndenød.
8. Fobisk angst: Intens frygt for bestemte situationer eller objekter. Fører til undgåelsesadfærd.
9. Social angst: Frygt for at blive dømt i sociale sammenhænge. Gør det svært at deltage i sociale aktiviteter.
10. Skolevægring: Angst forbundet med at gå i skole. Kan føre til fravær og sociale udfordringer.
11. Sygdomsangst: Konstant bekymring for at have en alvorlig sygdom. Fører ofte til hyppige lægebesøg.
12. Eksamensangst: Intens angst før og under eksamener. Kan påvirke præstationen negativt.
13. Paranoid angst: Følelse af, at andre har onde hensigter. Skaber mistillid og isolation.
14. Angst for at sove: Frygt forbundet med at falde i søvn. Kan skyldes mareridt eller kontroltab.
15. Angst for at miste: Intens frygt for at miste nære relationer. Skaber afhængighed og overdreven bekymring.
16. Eksistentiel angst: Dyb bekymring om livets mening og formål. Kan udløses af store livsændringer.
17. Angst om morgenen: Angst, der er værst om morgenen. Skyldes ofte hormoner og bekymring for dagen.
18. Stressudløst angst: Angst udløst af langvarig stress. Nervesystemet bliver overbelastet.
19. Generaliseret angst: Vedvarende bekymring om mange forskellige ting. Angsten er til stede det meste af tiden.
20. Angst for at være alene: Intenst ubehag ved at være alene. Kan begrænse selvstændighed.
21. Angst for at blive forladt: Frygt for at blive forladt af nære mennesker. Kan skabe klæbende adfærd i relationer.

Opsummering: Der findes mange forskellige former for angst, men fælles for dem alle er, at de kan håndteres med forståelse, støtte og de rette redskaber.

Test: Har jeg angst?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har angst, kan du stille dig selv følgende spørgsmål: Oplever du ofte fysiske symptomer som hjertebanken eller svimmelhed uden årsag? Undgår du bestemte situationer af frygt? Er du plaget af bekymringer? Har du svært ved at slappe af?

Hvis du svarer ja til flere af disse spørgsmål, kan du have gavn af at tale med en professionel. En selvtest kan give dig en indikation, men erstatter aldrig en professionel vurdering. Hos Ungtilung.dk kan vi hjælpe dig videre.

Citat:

“At mærke angst betyder ikke, at noget er galt – det er kroppens måde at sige, at du har brug for støtte og strategier til at håndtere den.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Slip fri af angsten: Mindfulness øvelser til børn og unge

Mindfulness kan hjælpe dig med at håndtere angsten. Ved at fokusere på nuet træner du hjernen til at slippe bekymringer om fremtiden. Start med at trække vejret dybt og langsomt. Mærk fødderne mod gulvet. Læg mærke til, hvad du kan se, høre og føle. Disse øvelser kan mindske angsten i øjeblikket.

Regelmæssig praksis styrker din evne til at forblive rolig i stressede situationer. En effektiv øvelse er 4-7-8 vejrtrækning. Træk vejret ind i 4 sekunder. Hold vejret i 7 sekunder. Pust langsomt ud i 8 sekunder. Gentag dette flere gange. Øvelsen aktiverer kroppens afslappende nervesystem og hjælper, når løber angsten løbsk.

Som pårørende kan du også bruge disse øvelser til at støtte den unge. Øv jer sammen og skab trygge rammer for at praktisere mindfulness.

Opsummering: Mindfulness hjælper børn og unge med at være til stede i nuet, reducere tanker om frygt og mindske fysiske symptomer på angst.

Hjælp til håndtering: 6 gode råd til et liv uden angst

Her er seks konkrete råd, der kan hjælpe dig med at håndtere din angst i hverdagen. Disse råd erstatter ikke professionel behandling, men kan støtte din proces. Små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel over tid:

1. Acceptér dine følelser: Angst er en naturlig følelse. Prøv ikke at kæmpe imod den. Jo mere du modstår, jo stærkere bliver den.
2. Bevæg dig dagligt: Motion reducerer angstsymptomer. Selv en kort gåtur kan gøre en forskel.
3. Sov tilstrækkeligt: Søvnmangel forværrer angst. Prioritér 7-9 timers søvn hver nat.
4. Reducér koffein: Koffein kan udløse og forstærke forskellige symptomer. Prøv at skære ned på kaffe og energidrikke.
5. Tal med nogen: Del dine tanker og følelser med en person, du stoler på. Det letter byrden at få sat ord på angsten.
6. Søg professionel hjælp: Hvis angsten påvirker dit liv, er det vigtigt at få hjælp. Du behøver ikke klare det alene.

Citat:

“Ved at anerkende angsten og bruge konkrete redskaber kan børn og unge lære at genvinde kontrollen over deres hverdag.”

Julie – Psykolog hos Ungtilung.dk

Hvilken behandling af angst findes der?

Der findes flere effektive behandlingsformer mod angst. Den rette behandling afhænger af angsttypen og individets behov. Mange oplever markant bedring med den rigtige hjælp. Det er aldrig for sent at søge behandling. Her er de 8 mest anvendte metoder:

1. Medicin: Medicinsk behandling kan være nødvendig ved alvorlig angst. Antidepressiv medicin er ofte førstevalg. Det tager typisk nogle uger, før medicinen virker fuldt ud. Medicin mod angst bør altid kombineres med terapi for bedste resultat.
2. Hypnose: Hypnose kan hjælpe nogle mennesker med at mindske angst. Metoden arbejder med underbevidstheden for at ændre tankemønstre.
3. Akupunktur: Akupunktur bruges af nogle til at lindre angst. Nålene stimulerer bestemte punkter på kroppen og kan fremme afslapning.
4. Kropsterapi: Kropsterapi fokuserer på sammenhængen mellem krop og sind. Metoden hjælper dig med at slippe spændinger, der holder angsten fast.
5. Psykoterapi: Psykoterapi er en grundlæggende behandlingsform. Gennem samtale lærer du at forstå og bearbejde din angst.
6. Naturmedicin: Nogle vælger naturmedicin som supplement. Urter som baldrian og passionsblomst kan have beroligende effekt. Tal altid med en læge først.
7. Metakognitiv terapi: Metakognitiv terapi fokuserer på din måde at tænke om dine tanker. Du lærer at forholde dig anderledes til bekymringer i stedet for at kæmpe mod dem.
8. Kognitiv adfærdsterapi: Kognitiv adfærdsterapi er den mest dokumenterede behandling mod angst. Du lærer at identificere negative tankemønstre og erstatte dem med mere realistiske tanker. Terapien hjælper dig med at ændre adfærd, der opretholder angsten.

Opsummering: Der findes mange effektive behandlingsformer mod angst, fra medicin og terapi til kropsterapi og mindfulness, som alle kan hjælpe med at mindske symptomerne.

Gratis tilbud til børn og unge: Få hjælp til angst

Hos Ungtilung.dk tilbyder vi gratis hjælp til børn og unge mellem 16 og 35 år. Vi forstår, at det kan være svært at bede om hjælp. Derfor har vi gjort det nemt og uforpligtende at tage det første skridt. Vores erfarne rådgivere er klar til at lytte og guide dig videre. Du er ikke alene med din angst. Mange unge oplever det samme, og der er hjælp at få.

Udbredte psykiske sygdomme som angst kræver professionel støtte. Vi hjælper dig med at finde den rette behandling og støtter dig undervejs. Vores mål er at give dig redskaberne til at leve et liv uden konstant frygt. Tag kontakt i dag og start din vej mod et liv med mindre angst. Det kræver mod at række ud, og vi er her for dig.

Konklusion: Med forståelse, støtte og de rette strategier kan børn og unge lære at håndtere angst og genvinde kontrol over deres liv.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål