‘Pleaser’ du andre? Husk også at ‘please’ dig selv!
Kender du følelsen af, at batterierne er flade? Bliver du træt, følelsesmæssigt udmattet og kan ikke overkomme selv de mindste forhindringer?
Jeg selv kan i hvert fald nikke genkendende til ovenstående.
Når jeg oplever, at jeg hurtigere bliver irritabel og vrisser af andre, så ved jeg, at jeg ikke har husket mig selv.
At lære at ‘please’ sig selv og yde egenomsorg kan være svært, når man er vant til kun at have blik for andres velbefindende.
Her er fire tips, som jeg selv har haft gavn af.
- Mærk efter. Brug tid på at mærke efter i dit indre følelsesliv. Er det sværere at holde hovedet koldt, bevare overblikket eller oplever du kropslig uro?
- Skru forventningerne ned. Vasketøjet, opvask og rengøring kan godt vente en dag eller to. Det er ikke nødvendigt med varm gourmet mad til aften. Kartonsuppe, rugbrød eller fastfood er andre alternativer, som kan frigive tid og ressourcer.
- Gør noget godt for dig. Pause er lig med energi, var der engang nogle kloge hoveder, der sagde til mig. Rigtigt nok – De dage, hvor jeg har givet mig selv en mental og fysisk pause, hvor jeg ikke spekulerer på arbejdsopgaver, huslige pligter, eller hvad jeg burde have gjort, kan jeg mærke, at mine batterier oplader hurtigere og pligterne virkes ikke så sure, som de ellers gjorde. Eksempelvis slå benene op i sofaen og se en god film, find strikketøjet frem eller tag et varmt bad.
- Husk din søvn. At sove er alfa og omega, når det kommer til at få ladet sine batterier op.
Husk at være god ved dig selv!