Det ligger ikke skjult at danskerne er svært glade for alkohol. Det er hyggeligt, og sætter lige prikken over i’et. Det kan jeg i hvert fald selv sætte flueben ved, for det kan satme være hyggeligt, sjovt, frigørende, grænseløst osv. Men for meget af det gode vendte sig mod mig.

For få år siden levede jeg et dobbeltliv efter kl. 20:00 hver anden til tredje dag. Jeg havde venner, som jeg kun snakkede med igennem alkohol, jeg havde følelser, som jeg kun havde, når jeg drak. Jeg havde en anden personlighed, når jeg drak. Mit forbug af alkohol var i det store billede helt okay, fordi man jo godt ved, at ungdommen kan drikke til. Så mit misbrug var alligevel ret velangodeset, fordi det var jo ikke hårde stoffer. Det var lidt som om, at det ikke var så slemt, fordi jeg var en ung fin pige, der lignede en, der havde styr på livet. Og så kan man altså ikke være alkoholiker.

Mine venners kommentarer omkring den mængde alkohol, som jeg kunne drikke, udviste mere beundring fremfor bekymring. Så hvad galt var der i det?

Det var som om, at jeg havde taget noget helt normalt, og overgjort det til en grad, hvor det var tabu. ”Man kan altså ikke være ung og afhængig af alkohol. Det er kun dem, der sutter nede på værtshusene, der er det”. Når jeg siger, at jeg var alkoholiker, er det ikke fordi jeg drak hver dag. Det er der en generel misforståelse omkring. Det kommer ikke an på hvor meget du drikker, det kommer an på, hvordan og hvorfor du drikker. For at være kategoriseret som alkoholafhængig/alkoholiker, skal man bare kunne svare ”ja” til 3 ud af de 6 af disse spørgsmål.

• Kontroltab ved alkoholindtagelse
• Trang til alkohol
• Toleranceøgning
• Abstinenser efter alkohol
• Fortsat drikkeri trods erkendt skadesvirkning
• Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv

Og det kunne jeg engang.

For at være lidt kliche, så jeg heller ikke problemet, før jeg så det ske for en anden person. Jeg fik helt ondt i maven, da min bror begyndte at følge i mine fodspor, for jeg ville ikke have at han også skulle have så ondt i livet, at alkoholen var det eneste svar.

Jeg var for langt ude, men fordi det er et tabu at være ung og alkoholafhængig, kunne jeg ikke selv se, hvad- og hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ville ikke have, at mine forældre skulle vide noget om, hvor voldsomt det hele egentlig var for mig, fordi jeg selv i dag er i tvivl om, hvor vidt jeg bare var for sensitiv til hele den danske druk-kultur. Jeg er den ældste, og har ikke rigtig haft nogen at spejle mig i.

Jeg har efterfølgende lavet en livsomlægning, og har ændret mit forhold til alkohol her i 2018. Nogle mennesker gav mig et andet syn på det hele, og jeg kunne genkende mig selv i andre, der slet ikke rørte alkohol. De er nogle af de sejeste mennesker, jeg har mødt. De har ikke brug for at dulme livets oplevelser i alkohol.

Det kan stadig godt være hyggeligt for mig med 1 eller 10 øl, men med måde! Men jeg har måtte lave små regler for ikke at vågne op næste dag og blive øm i hovedet. For mig er der altid en bagtanke, når jeg er ude, og der er alkohol. Nærmest ligesom en, der er overkommet en spise-forstyrrelse, har jeg sat nogle regler, der skal følges, fordi tvangstankerne stadig er der.

Men alt ændres jo med tiden, så det kan være at jeg en dag, helt tankeløst tager en god gammel dansk frokost-øl