At miste nogen
Det kan være svært at tale om sorgen, både om din egen og andres. Det kan endda være svært at sætte ord på sorgen. Det kan være en start, at fortælle, at man synes, det er svært at tale om. Bare det at man åbner sig lidt op, kan hjælpe. Jeg prøvede i år at miste to jeg holder meget af, min onkel og min mormor. Når man mister én, er det virkeligt at svært at forholde sig til at den person aldrig kommer tilbage. For mig virkede det nærmest urealistisk, det var virkeligt svært at acceptere. Tiden lige efter at man har mistet nogen er virkelig svær, og alting kan godt virke kaotisk. For mig hjælper det, at man enten snakker med sine venner eller familie. Det hjalp også mig meget at få mine tanker lidt væk, at jeg gik en tur eller lyttede til noget musik. Det er okay, at man tager en pause fra sorgen, og det skal man ikke have dårlig samvittighed over. Bare fordi man ikke føle sorg hele tiden, betyder ikke, at man har glemt den, man mistede. Jeg synes det er vigtigt, at man give sig selv lov, hvis man kan, til at koble fra. Jeg ved godt, at vejen til at få det bedre kan virke lang og uoverskuelig, men jeg ved også, at man godt kan få det bedre, fordi jeg selv har været der. Med tiden bliver sorgen mindre og lettere at bære.