… Det er jeg tit blevet beskyldt for. Det er ikke så ofte længere, men engang hørte jeg næsten ikke andet end: ”Du skal være mere fremme i skoene”, ”du skal råbe højere”, og ”du skal tro mere på dig selv”.

Hallo, hvem har nogensinde påstået, at jeg ikke tror på mig selv? Det gør jeg altså. Jeg har bare ikke et udpræget behov for at råbe og skrige det ud til resten af verden.

At være introvert
I mange år troede jeg, at jeg var forkert, fordi jeg ikke brød mig om store armbevægelser, og at spotlyset skinnede på mig konstant. Det var åbenbart forkert at have det sådan.

Jeg er introvert. Og nej, det er ikke farligt, og det smitter heller ikke. Det er bare sådan, min personlighed er indrettet. At være introvert betyder, at jeg trives godt i mit eget selskab. Jeg lader op og får energi, når jeg er alene og kan fordybe mig i en god bog. Hvis man derimod er ekstrovert, så henter man sin energi i samværet med andre.

Man skal ikke forstå det sådan, at den introverte er en kedelig, grå mus. Sådan opfattes jeg i hvert fald sjældent af de mennesker, jeg møder. Som introvert er jeg blot særligt god til at fordybe mig, være eftertænksom og velovervejet. Sådan er jeg skruet sammen. Og det har jeg med årene lært at sætte pris på og være stolt af.

Du skal ikke føle dig forkert!
Jeg følte mig i mange år forkert, fordi vi tilsyneladende lever i et samfund, hvor det er de ekstroverte karaktertræk, der som oftest hyldes som de ”mest rigtige” og de ”mest eftertragtede”.

Men som med så meget andet her i livet skal der være balance i tingene. Og langt de fleste indeholder da også både introverte og ekstroverte personlighedstræk. Jeg har selv tillært mig at være ekstrovert og udadvendt i de situationer, hvor det kræves. Og det er altså ikke noget, der gør ondt på mig, eller som jeg mistrives i. Tværtimod.

Jeg elsker at møde nye mennesker og skabe relationer. Men når jeg har ”været på” og social en hel dag, har jeg også et behov for at trække stikket og slappe af i mit eget selskab på sofaen derhjemme. Og det er altså helt normalt.

Hvis du kan kende dig selv i noget af ovenstående så vid, at du IKKE er forkert. Du er blot introvert, og det er både unikt og godt. Ligesom det er unikt og godt at være ekstrovert.

Vi udfylder alle vigtige roller og har styrker og svagheder, der karakteriserer, hvem vi er. Og det er præcis sådan, det skal være.