Den freudianske barndom og andre udviklingspsykologier

Der har i mere end 100 år, været en interesse for hvorledes barndommens oplevelser hænger sammen med det voksne menneskes personlighed. Det startede i 1890’erne, da Sigmund Freud begyndte at udvikle hans psykoanalyse, hvor han pointerede, at alle træk kan ledes tilbage til forskellige seksuelle faser i barndommen. Med denne teori blev der lagt an til mange andre kendte udviklingspsykologier, nogle har bygget oven på, andre er gået i modsat retning. Men fælles for dem alle er, at hændelser i barndommen, selv i spædbarnsalderen kan have indflydelse på identitetsskabelsen og voksenlivet. Om det kommer sig af traumer om de seksuelle undertoner med moderen gennem amningen, omsorgssvigt, miljøpåvirkning eller andet, så er det sikkert at barndommen baner vejen frem.

Hvordan kan stress og traumer i barndommen påvirke den voksne?

Der har således med psykologiens teorier, blevet forsket ligeså meget i barndommens indflydelse. Herved er ACE-scoren opstået. ACE-scoren måler den samlede mængde af stress et barn har været udsat for i barndommen, den indeholder 10 kategorier, hvor hver kategori giver et point. Jo højere score, jo højere risiko. Ved en score på 3, eller derover er der således en øget risiko for KOL, kræft, autoimmune-, hjerte- og leversygdomme. Herudover kan stressen i barndommen medfører risikabel adfærd i form af alkohol-, og stofmisbrug, mange seksuelle partnere og tidlig seksuel debut, ufrivillig teenagegraviditet, voldelige forhold, og rygning tidligt i livet. Herudover ses der en sammenhæng med psykiske sygdomme såsom depression, PTSD og spiseforstyrrelser. Disse faktorer kan medfører tidlig død, selvmordsforsøg, og en forringet livskvalitet.

Hvordan forbedrer man sit voksenliv efter en traumatisk barndom?

Forskeren Vincent J. Felitti opdagede i et studie, at deltagerne allerede var i bedring umiddelbart efter forsøget var endt. Dette skyldtes en estimeret forbedring på 35 % færre lægebesøg og 11 % færre skadestuebesøg. Altså kunne det konkluderes at det at udfylde spørgeskemaet sammen med en efterfølgende lægesamtale, forbedrede deltagernes skadende adfærd og sænkede kortisol niveauet i kroppen, hvorved både risikoen for psykiske og fysiske sygdomme mindskedes.

Ikke to mennesker er ens

Det er dog ikke kun begivenhederne i barndommen der er afgørende for hvorledes ens liv danner sig. Der er også tale om en medfødt modstandsdygtighed. Dette kommer tildeles til udtryk gennem genetiske variationer og personlighedstræk. Altså, er det ikke naturligt givet at man formes på samme måde, ud fra de samme hændelser. Dette kan forklares gennem stress-sårbarhedsmodellen, hvorved at jo mere sårbar man er, jo lavere er tærsklen for at udvikle psykisk sygdom. Så har man en medfødt modstandsdygtighed, er tærsklen for at udvikle psykisk sygdom højere.

Har du problemer i dit voksenliv efter begivenheder i din barndom?

Har du oplevet stress og traumer i din barndom? Så husk at bryde tabuet om det, tal om det. Vi er mange hos UngTilUng, der gerne hjælper og lytter.