Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at en uddannelse er vigtig for individet i dagens Danmark. Det er dét, vi unge konstant bliver mindet om. Hvad vi nogle gange desværre også bliver mindet om, er, at vi skal gå efter at blive optaget på de højstående studier (medicin, ingeniør, jura mm.), fordi det giver gode penge i fremtiden.

Men jeg hader dét argument. Spørger du mig, bør man vælge din uddannelse efter, hvad du har lyst til at arbejde med, og ikke efter hvad der giver flest penge i kassen. Sidst jeg udtalte mig om dette, fik jeg denne tilbage i smasken: “Jamen du er jo også fra middelklassen, og du har tydeligvis ikke i sinde at leve et rigt liv.”

Jo jeg har. Et liv, hvor jeg er rig på oplevelser, rig på kærlighed, rig på venner – rig på alt andet end penge. For det er godt nok for mig. Så derfor går jeg ikke efter dén uddannelse, der giver mig flest penge, men dén uddannelse, der lyder mest interessant for mig, og som jeg kan se mig selv arbejde med i fremtiden.

Et eller andet sted kan jeg godt forstå, at folk går efter de højstående uddannelser, for det er jo ikke løgn at flere penge giver adgang til flere ting. Min pointe er bare, at man ikke bør lade penge styre sit liv, for man kan sagtens leve et succesrigt liv på færre penge.

Alt for mange unge mennesker bliver presset ud i noget, de egentlig ikke vil, men føler sig nødsaget til. Her er det vigtigt for mig at påpege, at I ikke skal føle jer presset!

Det samme gælder når folk siger “Skynd dig at komme i gang med studiet – det der sabbatår, det er noget værre noget”.

Jeg havde netop dén indstilling i 2.g, at jeg bare skulle videre fordi sabbatåret bare var noget fjol. Der var alligevel megen arbejdsløshed, nævnte min familie, så jeg kunne lige så godt bare studere i stedet for at arbejde. Så jeg tænkte okay, så fortsætter jeg direkte efter gymnasiet. Men som vi nærmede os slutningen af 3.g, gik det op for mig, at jeg slet ikke var klar til at fortsætte. At jeg havde brug for et pusterum efter gymnasiet. Så jeg tog et sabbatår, velvidende at jeg SKULLE og BLEV NØDT TIL at komme i gang med at studere igen når året var omme.

I løbet af sabbatåret har jeg mødt så mange mennesker på min vej, flere der er i gang med deres 3. og 4. sabbatår. At snakke med dem, at høre om deres oplevelser og deres syn på uddannelsessystemet, har virkelig åbnet mine øjne mere end før – Det har fået mig til at indse, at jeg slet ikke har travlt, at jeg bør nyde livet som ung, jeg bør rejse hvis det er dét, jeg har lyst til, og det er HELT okay at tage mere end ét sabbatår. Jeg føler mig endnu ikke klar til at studere videre, så jeg har brug for mere tid. Mit første sabbatår lakker mod enden, og jeg tager hul på mit andet nu. Dette gør jeg med god samvittighed.

Man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man føler at ét sabbatår ikke er nok. Vi er alle sammen forskellige individer, og vi er forskellige når det kommer til måden vi udvikler os på, men også hastigheden vi udvikler os med. Alle burde have lov til at bestemme over deres eget liv, for det er aldrig sjovt at blive presset.