Fra negativitet til positivitet
Vi har alle nogle gode dage og dårlige dage, nogle har overvægt af den ene slags, og det er desværre hos nogle sådan, at det er de dårlige og negative dage, der bærer overvægten. Negativitet og dårlige dage præger som oftest personligheden, du bliver træt og uoplagt, irriteret og lunten bliver kortere – men er der muligheder for at vende et mønster, der måske har kørt dig lidt i sænk?
Positivitet og optimisme kan være en af vejene frem, troen på dig selv, og at du kan, hvad du gerne vil, det handler bare om at sætte de ting i det rigtige perspektiv, have viljen og måske bede om et lille hjælpende skub på vejen af en arbejdskollega, kammerat, samlever, psykolog eller andet.
Her får du 5 råd til at skubbe dig selv i en mere positiv retning og som ikke tager mere end 2 minutter:
1. Sig til dig selv hver morgen, når du vågner, at det bliver en god dag i dag
Så giver du dig selv det bedste udgangspunkt
2. Skriv hver aften 3 positive ting om dagen
Selv de små ting tæller og mind dig selv om at sætte pris på de små ting
3. Giv dig tid til at slippe de negative tanker og vend dem til positive tanker
At omvende sin tankegang kræver øvelse og rutine, giv dig tid til at slippe de negative tanker og dermed lære at omvende dem til positive tanker
4. Del dine gode oplevelser med andre
Fortæl dem til nogle, skriv dem til nogle og smil imens du gør det
5. Sørg for at få den søvn, der er nødvendig for dig
Søvn hjælper kroppen med at komme sig oven på dagens hændelser og reparere sig selv
Spring ud i den mere positive indstilling i dag. Held og lykke!