Det er måske egentligt et dumt spørgsmål, for alle har prøvet at miste, fordi man jo kan miste mange forskellige ting, og ikke kun ting, og på mange forskellige måder.

Man kan miste ting som sin telefon, sin pung eller sin yndlingssweater.

Man kan miste noget mere abstrakt som en vejbeskrivelse, sin stedsans eller sit gode humør.

Man kan miste mere fysiske ting som sin arm, sit helbred eller sin hørelse.

Man kan miste mennesker i sit liv, uden at de går bort så som, hvis en veninde flytter, ens forældre bliver skilt og den ene forsvinder ud af ens liv, eller hvis man slår op med sin kæreste.

Og så kan man miste, når en person, man elsker og holder af, går bort og dør.

Alle niveauerne er ikke rare. Der er ikke noget, der er rart at miste, for så vil man ikke kalde det at miste. Så ville man kalde det at ”være sluppet af med noget/blive fri for noget”. Der ligger i det ”at miste”, at det er noget, som man gerne vil have beholdt. Nogle ting man mister, kan man finde igen. Ens telefon eller pung kan dukke op igen, man kan finde vej eller blive glad igen, man kan blive rask for sin sygdom, eller man kan få kontakt med sin veninde eller forældre igen eller noget andet. Nogle mistede ting er mulige at få igen. Nogle gange kræver det en stor indsats, men det er muligt at gøre noget ved det. Nogle ting kan også erstattes, fx kan man købe en ny trøje eller ringe og spørge om vej.

Men nogle ting kan man hverken få igen eller erstatte. Fx når man mister en elsket person i et dødsfald. Der er ikke noget at gøre. Der er ikke en fortrydelsesknap, et byttemærke eller eftersøgning, der kan ændre på situationen. Når man er død, så er man død. Det er en af de få ting i verden, vi hverken man kæmpe for at ændre eller vinde tilbage, lave om eller erstatte. Og det er virkelig svært at forstå og acceptere.

Jeg oplevede at miste min far til hjernekræft for 3 måneder siden. Og jeg savner ham så meget. Selvom jeg er af den tro, at når det en gang bliver min tur til at forlade jorden, så får jeg lov at se ham igen, så ville jeg virkelig give meget for en fortrydelsesknap eller et byttemærke, så jeg kunne tilbringe nogle flere dage sammen med ham. Ville gerne give ham en tilgodeseddel på døden, så han kunne benytte den senere, på et andet tidspunkt. Ikke at jeg tror, at jeg bliver mere klar, men i dag føles det i hvert fald alt for tidligt, alt for meget nu. Og ellers ville jeg gerne ønske, at Gud ville tillade besøgstid i Himlen.

Har du mistet nogen eller noget, som har været virkelig svært, og hvad gjorde du så?