”At være forældre er ligesom at dyrke ekstremsport,” hørte jeg engang nogen sige. Det har jeg aldrig helt forstået, før jeg selv blev forælder. Måske var det endda endnu mere sandt for mig og min kæreste, der var igennem en ikke helt nem periode. Efter en hård fødsel og en lille uges indlæggelse på barselsafsnittet, var vi igennem et par vanvittige måneder. Efter de første tre måneder begyndte det at blive bedre. Det gik fra ”helvede på steroider-hårdt” til basis ”shit, vi har en baby-hårdt”.

Jeg kom i en samtalegruppe med tre andre mødre, der ligesom jeg var blevet screenet til at have en efterfødselsreaktion – en slags minifødselsdepression. Her oplevede jeg en fælles lettelse, når én af os turde sætte ord på nogle af de svære følelser.

Mange taler om, hvordan hele deres verden forandrer sig i det øjeblik de for første gang holder deres guldklump i armene, hvordan de bliver overvældet af kærlighed. Men sådan er det bare ikke for alle. Jeg havde heldigvis forberedt mig på, at det måske ikke var sådan jeg havde det. Jeg vidste, at det nok skulle komme, så jeg var okay med det. Jeg kunne jo mærke at for hver dag der gik, elskede jeg det lille væsen mere og mere, så det var okay at starte med en overvældende beskyttertrang – den ubetingede kærlighed skulle nok komme senere. Og det kom den.

Jeg har igennem det seneste knap halvandet år samlet mig en god portion erfaring og har rodet igennem hysteriet, vanviddet og de søvnløse nætter, og fundet mine bedste råd til nye forældre frem (kan med fordel også læses af pårørende).

Mine 5 bedste råd til nybagte forældre:

1. Det er okay ikke at vide, hvad i alverden du laver.
   Det kan virke som om alle andre bare har styr på det hele, men vil du høre en hemmelighed? De fleste er mindst ligeså forvirrede og forvildede som I er, og det er helt i orden. Man er bare nødt til at prøve sig frem, og så skal det nok gå.
2. Der er ikke noget facit.
   Måske har din veninde bare totalt styr på babylivet og har den lækreste barsel, imens du har fået 15 minutters søvn i nat og ikke kan huske navnet på din kæreste. Alle babyer er forskellige, så måske har din veninde ikke de samme udfordringer som dig. Dit barn reagerer højst sandsynligt anderledes på et godt råd end naboens gør, så prøv at lade være med at sammenligne. Min søster og jeg er vidt forskellige og havde voldsomt forskellige behov som børn, og vi havde endda den samme opvækst. Så jeg gentager lige: Lad være med at sammenligne dit barn eller dig selv med andre. I er unikke.
3. Spørg om hjælp og brug kun de råd du kan bruge.
   Det kan være svært at indrømme, at man ikke er alvidende som forældre. Vi måtte spørge en sundhedsplejerske på barselsafsnittet, om hun kunne vise os, hvordan man skifter en ble – for det havde vi aldrig prøvet før. Nogle gange har folk travlt med at komme med løsninger på dine udfordringer. ”Du skal bare gøre sådan” eller ”du må for Guds skyld ikke gøre sådan!”. Vær kynisk og lyt kun til det du kan bruge til noget – jeg henviser til rådet ovenover, alle er forskellige.
4. Lad være med at dømme andre forældre.
   ”Nå, sådan ville jeg i hvert fald ikke have reageret!” kan du tænke, når du ser en anden forælder. Prøv at lade være eller i det mindste at holde dig for dig selv. Som sagt er det meget forskellige behov vi som forældre står overfor. Jeg har en baby der aldrig har villet sove og som vågner ved den mindste lyd. Jeg har mødt mange, der synes jeg er hysterisk omkring, hvor stille der skal være når han sover – måske har de erfaringer med babyer, der ikke kan vækkes af en heavy metalkoncert. Der er alt for mange fordomme mellem mødre, og mange der peger fingre. Lad os stoppe med det og i stedet hjælpe hinanden.
5. Det er midlertidigt.
   Klokken er to om natten og den lille har grædt i fem timer. Du er parat til at kaste dig ud ad vinduet. Tag (endnu) en dyb indånding. Det skal nok stoppe. Noget af det værste for mig, var perioder, hvor det føltes som om det aldrig få en ende. Gråden. Søvnløsheden. Bleskiftene. Eller noget helt andet. Men uanset hvad, så er det midlertidigt og det skal nok blive bedre.

At blive mor er vitterligt det vildeste, hårdeste og mest vanvittige, jeg nogen sinde har oplevet. Det er uden overdrivelse en ekstremsport, faktisk er det en underdrivelse. Der er stadig dage, hvor jeg fantaserer om, hvordan mit liv havde været, hvis jeg ikke havde fået et barn. Men det er det værd. Hver dag holder jeg mere og mere af min lille trold. At få lov til at opleve et menneske vokse op, udvikle sig og blive sin egen, det er temmelig magisk.
Jeg er et andet sted i mit liv i dag, end da jeg blev en del af UngTilUng for tre år siden. Det har været virkelig fedt at være en del af og jeg har mødt nogle fantastiske mennesker. Men jeg har besluttet at stoppe som blogger og lægge min sparsomme fritid i nogle andre ting. Derfor bliver det her også mit sidste indlæg. Jeg håber du har kunnet det til noget, om ikke andet fået udvidet din forståelse for de skøre nybagte forældre. Tak for nu.