Sunde grænser

Jeg syntes det kan være svært at sætte grænser. Også selvom jeg er blevet betydeligt bedre til det gennem årene. Jeg har haft meget svært ved at mærke mine egne grænser. Det har været noget, jeg har skulle tillære mig. Der er én ting jeg skulle gøre, for at jeg overhovedet har kunnet begynde at sætte grænser, og den vil jeg fortælle lidt om i dag.

Stolede ikke på det jeg mærkede

Som nævnt har jeg haft svært ved overhovedet at mærke, hvor mine grænser gik. Jeg kendte ikke rigtig mine grænser, for jeg havde aldrig brugt dem. Og ting man ikke øver sig på, dem bliver man aldrig rigtig god til, vel?

For mig er grænser tæt forbundet med behov, som jeg også kan have svære ved at mærke. Grunden til at jeg ikke kunne mærke dem, var i bund og grund, at jeg troede, at det jeg mærkede, ikke var rigtigt. Jeg prøvede at vurdere, om det jeg kunne mærke inden i, nu også kunne passe. Jeg stolede ikke på de ting, jeg inderst inde godt vidste, jeg ikke kunne lide. Så allerede inden jeg sådan rigtig tydeligt kunne mærke, at jeg havde en grænse, så skubbede jeg den til side, og sagde, at det nok ikke passede. At jeg nok var forkert, for sensitiv, for åndsvag, for meget osv.

Hvem har ret?

I samtaler, uenigheder eller konflikter med andre mennesker prøvede jeg at finde ud af, hvem der var den rigtige, og hvem der var den forkerte. Det blev mest mig, som jeg vurderede som forkert, og ude af stand til at have behov og grænser. Hvis vi var enige om, at jeg gerne måtte sige fra, kunne jeg godt. Hvis vi ikke var enige om, at jeg måtte sige fra, kunne jeg ikke. Så jeg lod egentlig andre bestemme, om det var okay for mig at sætte mine grænser eller ej. Nu ved jeg godt, at jeg slet ikke skal bekymre mig om den anden, men blot mærke, at jeg har en grænse, og få den formidlet sundt.

Det vigtigste skridt

Jeg skulle altså først acceptere, at jeg har grænser, uden at vurdere dem som rigtige eller forkerte, men bare mærke at de er der. Det er hverken gode eller dårlige, rigtige eller forkerte. De er der bare.  Og så skulle jeg øve mig i, at få dem fortalt på en fair og konstruktiv måde. Og så lære at acceptere at de ikke altid bliver taget vel i mod. Nogle gange er det skidetræls for andre, at jeg siger fra, men jeg er nødt til at pejle efter, hvad jeg kan være okay med, og ikke hvad andre kan være okay med.

De bedste hilsner

Malena

HUSK

Hvis du har brug for hjælp og støtte i at sætte sunde grænser, så kan du bruge UngTilUngs chat og den åbne mentorsamtale.