Igennem hele min barndom og det meste af mine teenageår har jeg altid været ‘hende, der var god i skolen’. Det var min ting, det var det jeg var god til. Jeg identificerede mig totalt med Hermione, var nysgerrig, videbegærlig og flittig. Jo mere jeg blev bekræftet i min opfattelse – både med ros fra de voksne og drillerier fra de andre i klassen – jo mere fasttømret blev denne rolle, denne identitet, denne mærkat for mig.

Det generede mig, når jeg ikke var den bedste og jeg ville altid gerne blive endnu bedre.

Når du ikke kan føle dig selv længere
I starten af 3.g gik jeg ned med en depression (det kan du for resten læse om i mit blogindlæg ‘Når tallerkener er jordens undergang’). Jeg indgik en fantastisk aftale med gymnasiet, og fra november fik jeg lov at gå hjemme resten af skoleåret, så jeg kunne arbejde med mig selv og starte i 3.g igen efter næste sommerferie.

Det var rigtig godt for mig at få ro til at arbejde med de værktøjer, som psykologen gav mig, og tid til at antidepressiverne kunne virke.

Men jeg befandt mig pludselig i en dyb identitetskrise.

Når jeg ikke havde skolen, så kunne jeg ikke længere være ‘hende, der var god i skolen’ – og hvem var jeg så? En stor del af at arbejde mig til et bedre psykisk helbred, var også at finde ud af, hvem jeg selv var. Det lyder måske fjollet, men når man er så syg, som man kan være med en depression, så har man svært ved at føle noget som helst. Dermed har man også svært ved at føle sig selv. Når man samtidig bliver berøvet dét man i høj grad kobler sin identitet sammen med, så kan det godt være svært at finde sig selv igen.

Vejen tilbage til mig selv
Igennem depressionen og vejen tilbage til et fungerende liv, var jeg igennem forskellige stadier. Jeg startede med at stemple helt ud, mine følelser forsvandt, alt blev ligegyldigt og gråt i gråt. Der var ikke noget, som var sjovt eller kedeligt. Jeg var følelsesløs. Efter et stykke tid begyndte følelserne at vende tilbage igen.

Jeg begyndte at føle glæden ved at lave sjove ting. Før var det lige meget om jeg skulle vaske op, læse en god bog eller være sammen med andre. Ingen af delene føltes værre eller bedre.

For mig begyndte glæden at vende tilbage med et spil. Jeg spillede et bestemt spil til wii, en fortsættelse på et spil jeg havde varme følelser for, fordi jeg som barn havde spillet det meget med min far. Pludselig begyndte jeg at hygge mig! Der var noget, som var sjovt!

Da først følelserne begyndte at vende tilbage, var det også nemmere at mærke efter, hvem jeg selv var. Det gik op for mig, at jeg var blevet låst fast i rollen som ‘hende, der var god i skolen’. For jeg var så uendeligt meget mere end dét! Jeg var også sjov, rebelsk, drømmende, klog og alle mulige andre ting. Og det var helt okay. Jeg kunne stadig godt være god i skolen, men jeg behøvede ikke at være det hele tiden. Og vigtigst af alt: Det forhindrede mig ikke i at være andre ting på samme tid.

Bare fordi jeg også er en bognørd, betyder det ikke, at jeg ikke også kan være vild med friluftsliv.

Så skal du tage noget med fra denne her læsning, og husk: Lad dig ikke begrænse af mærkater du får sat i panden, hverken fra dig selv eller andre.