Jeg sidder fast. Ikke fysisk, men psykisk. Og det har jeg gjort før. Det mest irriterende ved at sidde fast er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal rive mig fri. Der er ingen nem udvej, ikke én ting jeg kan gøre, der sætter mig fri. Lige pludselig sker det bare, som et knips med fingrene. Men indtil da, bliver jeg nødt til at vente. Selvom jeg har mest lyst til at skrige. Så må jeg vente. Vente på et vindpust kraftfuldt nok til at rive mig løs.

Rutiner og forestillinger

Jeg lagde først rigtigt mærke til det i dag. Jeg havde egentlig det lidt på fornemmelsen, jeg skrev endda et digt om det, men jeg tror ikke, jeg ville indse det. Jeg sidder fast på to måder: Jeg sidder fast i min daglige rutine, og i min forestilling om hvordan mit liv burde se ud. Begge dele giver mig hver sin måde for tryghed. Hverdagens vaner og rutiner giver mig indre ro. Jeg kan slappe af i dem og føler mig egentlig godt tilpas på min plads. Men ind i mellem rammes jeg af tanken ”jeg kan ikke tro, det her er mit liv”, forstået på den måde, at jeg mindes om alle de andre ting jeg kunne, og måske endda burde gøre i stedet. Det er en indædt følelse af, at jeg har travlt, at jeg skal nå en hel masse på den halve tid. Disse to verdener vil ikke mødes.

Denne følelse er ikke ny eller skræmmende, jeg har efterhånden oplevet den mange gange før. Den lister sig ind på dig, først kan du ikke sove uanset hvor træt du er, du begynder at glemme småting hist og her. Man kan nærmest mærke den, den kommer bagfra hovedet som en hovedpine, og omkapsler så langsomt hele dit hoved.

Bekæmp følelsen 

Jeg aner ikke om andre kender til denne følelse, forhåbentlig ikke. Dette indlæg er mest af alt skrevet som en påmindelse til mig selv. Men kender du til følelsen, vil jeg med glæde komme med nogle tips og opløftende ord. Her er nogle ting jeg prøver på at gøre, for i det mindste at gøre noget.

• Læs en god bog. Ikke en hvilken som helst bog, en bog der gør dig i godt humør. Dette er ikke tiden for krimier og psykiske intriger. Nu skal du smile, både på munden og i sindet.
• Drik/spis noget lækkert. En kop kaffe, et glas cola, en muffin eller måske chips? Pointen er at spise eller drikke noget der gør dig glad, forkæl dig selv lidt.
• Bevæg dig. Det behøver ikke være en intens trænings-session, en stille gåtur kan sagtens klare tricket, så længe der er lidt frisk luft i dine lunger og dit hoved.
• Snak med nogen du holder af. Ring eller skriv til din mor, din gode ven eller veninde. Det behøver ikke være noget bestemt i snakker om, nogen gange er det nok blot at vide folk er dér.
• Træk vejret. Det skal forstås som: tag den med ro. Mind dig selv om, at det hele nok skal gå, og der er ingen tidsgrænse på hvornår man skal nå bestemte ting her i livet. Mediter eventuelt.

Husk på du er ikke alene! Du er stærk og skal nok ende lige der hvor det er meningen du skal være. Du kan evt. finde mere hjælp i andre indlæg eller hjælpemidler herinde på ungtilung.dk