At være psykisk sårbar med lavt selvværd, depressive tendenser og svært ved forandringer gør, at livet ofte føles uoverkommeligt. Alt fra kærestesorg og dødsfald til studiestart og eksamenspres kan få mit liv til at føles som resterne efter en nedslagen bombe. Efterhånden har jeg accepteret, at jeg måske lettere bliver påvirket af visse situationer end andre. Men selvom jeg har affundet mig med det, så arbejder jeg hele tiden på at finde ud af, hvordan jeg nemmest overkommer forhindringer. Jeg er kommet frem til nogle af de ting, som hjælper mig videre ud af de perioder, hvor jeg har det svært.

· En tur til frisøren: Det lyder måske som et underligt trick, men jeg har altid brugt frisøren som en del af min helingsproces f.eks. efter et endt forhold. Hvis jeg er meget ked af det, så sætter jeg mig i frisørstolen og forestiller mig, at alle mine bekymringer bliver ”klippet af” sammen med håret. Jeg brugte det også som en forberedelse lige inden studiestart, der for mig virkede som en uoverskuelig forandring, for lige pludselig havde jeg en forandring, som jeg havde kontrol over. Det er ikke en mirakelkur til at få det bedre, men for mig er det et fysisk tegn på, at jeg indstiller mit mindset til at overkomme det, der er svært.

· Sorter, sorter, sorter: Når mit indre føles som et kaos, hjælper det enormt meget at få ordnet mine ydre rammer. Jeg tager f.eks. alt tøjet ud af mit klædeskab, lægger det hele sammen og ind igen. Jeg bruger oprydning terapeutisk, da jeg synes, det er nemmere at få ryddet op i det indre, når der er ryddet op omkring mig. Men min erfaring siger dog, at det gælder om at vælge et begrænset område – én skuffe ad gangen – for ellers kan det ende med, at alt flyder og virker mere uoverskueligt end før.

· Gåtur – hver dag: Hver gang jeg har været ved lægen, når de depressive tanker har fået overtaget, så er råd nummer 1 altid ”Sørg for at motionere”. Jeg tror, at man hver især bør finde den form for bevægelse, der passer én. For mig er det at gå! Til at starte med efter perioder, der har været svære, så går jeg måske kun 20 minutter hver dag, men jeg prøver at udvide mine gåture, så de bliver på i hvert fald 1 time om dagen. På den måde får jeg både bevæget mig, og jeg får noget lys, sol og luft – og det gør mig altså bare gladere.

· Grin: Selvom det er svært, når man er ked af det, så synes jeg, det hjælper at grine. Jeg sørger for at være sammen med mennesker, der kan få mig til at grine. At se en sjov film, eller tage en brydekamp for sjov med min kæreste, indtil vi er flade af grin. Dette er det sværeste for mig at gøre. Det kræver, at jeg allerede er på vej til at komme ud på den anden side. Men det hjælper mig virkelig til at få det sidste skub. Det kan også hjælpe til at skubbe en begyndende svær periode væk.

Dette er som sagt ikke en mirakelkur, og jeg ved ikke, om det kan hjælpe andre. Men for mig er det en stor hjælp til at blive gladere og få mere livskvalitet.