Janteloven. Danmarks stolthed. Varemærket på vores kultur. Intet smukkere ved vores medmennesker end ydmyghed, trods guldet i det skjulte vokser sig større i bunker på bankkontoen og succesraten burde føde en skælvende jalousi i samfundets efterladenskaber af pædagoger, skraldemænd, klinikassistenter, fabriksarbejdere, fiskere og arbejdsløse, måske mere kendt som den almene befolkning. Alle dem, der ikke er perfekte, hverken igennem deres minimale økonomi eller manglen på unik intelligens. Ja, den almene befolkning bør måske være jaloux på samfundets store personligheder, men nej. Glem det. Jalousien er ikke berettiget. Vær stolt af dit arbejde, om du så er servitrice eller gadefejer, upcoming elite fodboldspiller eller rig iværksætter. Ydmyghed er måske en dyd, men stolthed over sig selv og sit liv er langt vigtigere. Du ER noget. Du ER vigtig, og du HAR betydning. Nyd rampelysets øjeblikke, uanset hvor mange eller få der følger med i dit liv.

Tidligere på ugen overhørte jeg en samtale mellem et middelaldrende ægtepar. Manden udtrykte et manglende ønske om at have en perfekt kone, og da konen spurgte hvorfor, svarede han: ”Fordi jeg er ikke perfekt. Jeg er hverken rig eller genial, men jeg elsker vores almindelige liv. Jeg elsker vores fire børn, og jeg er lykkelig, også selvom jeg er skraldemand. Uden mig ville folk gå rundt i skidt og møg, uden dig ville folk ikke passe deres arbejde, fordi de skulle passe deres børn, og uden den aldrende tjener på den her café, ville vi måske få serveret en halvdårlig burger i stedet for en god steak.”

Manden har en pointe, faktisk en virkelig god en af slagsen, som mange flere burde få indgraveret på indersiden af deres ignorante hjernekamre. Alle job er vigtige, og bare fordi en mand med jakkesæt føler sig højere hævet i et samfund, hvor vi alt for ofte måler hinandens værdi via indkomst, så betyder det ikke, at man ikke er blevet til noget stort som skraldemand. Janteloven er ikke kun noget at være stolt af som dansker, men noget vi som borgere bør revurdere betydningen af, og til at starte med bør vi alle se os selv i spejlet og være så forbandet stolte af spejlbilledet.

Sandsynligheden for, at man bliver til noget stort her i livet er lille, men husk at det jo også kommer helt an på, hvordan måler ’stort’.