Tager du ofte en for holdet? 

Er du den person, der hæver sin indsats når de andre slacker? Er du ofte træt og stresset uden at få gjort så meget ved det? Går du rundt med en følelse af, at du “bare lige skal holde ud indtil det her er overstået”? Får dit arbejde eller studie lov til at fylde mere end dine daglige behov? 

Jeg kalder det martyr-tendensen, og du kan have gavn af at blive opmærksom på den – det har jeg i hvert fald haft. Jeg kender mentaliteten fra mig selv og genkender den ofte hos venner og medstuderende. Martyr-tendensen opstår som oftest af de bedste intentioner, men hvis ikke man passer på sig selv, kan det hurtigt tage overhånd og ende med at tære på det mentale helbred. Jeg karakteriserer martyr-tendensen ud fra disse handlingsmønstre:

Martyr-tendensen:

• Man “ofrer sig” – tager mere ansvar, skipper et måltid, går en time senere i seng…
• Man prioriterer sit virke – f.eks. arbejde, studie, foreningspost, rollen som veninde eller hengiven søn – højere end sig selv som person.
• Egenomsorg (self-care) kommer nederst på prioriteringslisten, og man får dårlig samvittighed af at slappe af, hvis der er andet der skal gøres.
• Man brokker sig – f.eks. over travlhed, stress eller træthed – uden at gøre noget ved det.
• Man nøjes.

Det var min søde papmor, der første gang anklagede mig for at være “martyr”. Hun hjalp mig med at lægge et nyt budget og fik nok af at høre på, at jeg altså godt kunne “overleve med mindre”.  Jeg brød mig slet ikke om det, for jeg vidste med det samme, at hun havde helt ret. Min økonomi var et relativt uskyldigt eksempel og et sted jeg stadig gerne vil være nøjsom, men det blev hurtigt tydeligt for mig, at martyr-tendensen var til stede i langt de fleste aspekter af mit liv. Handlingsmønstrene var faktisk så fasttømrede i min selvforståelse, at jeg insisterede på at jeg trivedes med travlheden i månedsvis op til at jeg måtte erklære mig fuldstændig brændt ud. 

“Lige nu er der lidt meget at holde styr på, men jeg skal bare lige gennem de næste par uger, så er der lidt mere pusterum” – sådan hørte jeg ofte mig selv sige, og jeg var også 100% overbevist om, at det var sandt. Jeg oplever, at der er rigtig mange omkring mig der tænker på samme måde, og blandt mange studerende er det nærmest en del af kulturen. I nogle miljøer kan der opstå en form for konkurrence om at være mest selvopofrende eller have mest travlt.

Risici ved martyr-tendensen:

• Du skaber et selvbillede, hvor din værdi er lig med summen af dine præstationer.
• Du glemmer at lytte til dine behov og kan med tiden køre dig selv i sænk.
• Du ofrer dit selvværd for små tilfredsheds- eller selvtillidsboosts.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at der nok altid vil være perioder, hvor man føler sig nødsaget til at påtage sig en større byrde eller at presse sig selv op til en deadline. Her tror jeg bare det er vigtigt, at man husker at genfinde balancen, så man ikke kommer til at skabe en ny “normal” som ikke er langtidsholdbar. Jeg prøver at minde mig selv om det de siger i flyet: “påfør selv din iltmaske før du hjælper andre”. Min anbefaling: husk at spise, sove og tage små pauser selv når der er meget at se til. Husk på, at det ikke er til gavn for nogen, hvis du brænder ud – du har kun ét liv, og du fortjener at have det godt.